komme til at opstille Ole Tidemand og Eiler Hagerup. At den sidstnævnte som Biskop ikke svarede til de Forventninger, han som ung Prest havde vakt, viser sig især ved hans Forhold til Rektorerne Skanke og Dass, hans uforsvarlige Nepotisme og hans Strid med sin Ungdomsven Biskop Peder Hersleb. Vi skulle noget nøiere dvæle ved disse Sager.
3. Samtidig med, at Hagerup blev Biskop, var Lektoratet, som han før havde beklædt ved Siden af sit Stiftsprovstembede, blevet Rektor Skanke overdraget[1], og tillige skulde, som Skankes Breve vise, det umiddelbare Opsyn med Finnemissionen fremdeles være knyttet til dette Embede. Herover blev nu Hagerup ligesaa forbitret paa Skanke, som Krog i sin Tid havde været det paa Th. v. Westen, og da Biskopen kort efter drog til Kjøbenhavn for at ordineres, lykkedes det ham at faa Kancelliet til at kalde Skankes Udnævnelse til Lektor tilbage, efterat Manden allerede havde overtaget Embedet, et Exempel, som vistnok er meget sjeldent, om ikke enestaaende, ja han drev det endog derhen, at han selv fik Lov at beholde Lektoratet, og skaffede sig desuden Beskikkelse som Medlem af Missionskollegiet, hvorved ogsaa Bestyrelsen af den finmarkske Mission kom aldeles i hans Hænder. I et Brev til Schrøder af 22de September 1731 omtaler Skanke den Sag med en merkelig Resignation og Ro saaledes: „Lektoratet fornemmes at være givet Hagerup tilbage, hvormed, om han bliver tilfreds (lader sig nøie) vil snart ytre sig Missionens Direktion er hans høieste Anliggende. Faar Biskop Hagerup den Magt, som hans Vilje er, kan jeg ikke mere tænke paa at være Rektor, men vil jeg saa nyde nogen god Dag i Livet, bliver vel det raadeligste, at jeg seer mig om Rolighed“[2].
- ↑ I en Protokol i Geheimearkivet, hvori alle Embedsudnævnelser, der gik gjennem Kancelliet fra omtrent 1730 af, ere optegnede, og som altsaa for lange (Tider er en officiel Hovedkilde til fortløbende norske Statskalendere for tidligere Dage, findes virkelig anført, at Hans Skanke blev udnævnt til Lektor 27de Juni 1731.
- ↑ Som ovenfor bemerket, gjemmes disse interessante Breve i den Ledreborgske Samling. Skanke foreslaar i det ovenciterede Brev, at Stiftet burde deles, saa at Nordland og Finmarken blev et
