spørgsmaalet, fandt Throndhjems Biskop for godt at oversætte enkelte Stykker af dette Brev paa Latin og udgive det tilligemed sit eget ligeledes latinske Svar, hvori han forsvarede den nu brugelige Absolution. Peder Hersleb manglede imidlertid ikke Svar, men tilskrev Hagerup i sin djerve og spydige Stiil blandt andet følgende: „Undrer Du Dig over, at jeg har besvaret din Skrivelse, da maa Du vide, at jeg og undrer mig over at see et latinsk Brev, efterat vi nu i 14 Aar have korresponderet paa dansk om theologiske Materier; jeg gjorde mig Spekulationer derover og var moxen af de Tanker, at Du havde glemt dit Modersmaal, siden Du blev Bisp. Jeg holder nu rigtignok den Theologi for suspekt, der ikke lader sig udsige udi andre Sprog end paa Latin; thi den er da kun grundet paa skolastiske Terminer og Distinktioner, men jeg lader Dig Frihed derover at tænke, at jeg har glemt min Latin Iblandt de Kuriositeter, jeg har fundet i gamle Sager[1], er ogsaa denne, at paa samme Tid der var en Bisp i Kristiania (Oslo), navnlig Hans Ræv, var der en Bisp i Throndhjem, navnlig Hans Gaas. Jeg tror, Du har Lyst at sno det om i dette Sekulum, og at Ræven skal være i Throndhjem og Gaasen i Kristiania, men Du maa og tro, at din Ræv ikke skal bide min Gaas, længer end jeg selv vil.“ I et andet, endnu utrykt Brev, advarer Hersleb Hagerup fra at blive mellem dem, „som have een Religion som Kapellaner, en anden som Sogneprester og en tredie som Biskoper.“ Denne Strid mellem de tvende Biskoper vakte megen Opsigt hos Samtiden.
- ↑ P. Hersleb var meget nøie hjemme i den norske Kirkehistorie. Som Biskop i Kjøbenhavn samlede han sammen en Mængde derhen hørende Sager. Han er den egentlige Samler af den Bog om Jubellærere, som gaar under Treschows Navn. (See Dass’s Brev til Hersleb mellem Bilagene til denne Bog). Hvad vi ikke kunne rose, er derimod, at han, da han forlod Kristiania, syntes at have medtaget adskillige Ting af Oslo Bispearkiv f. Ex. Mag. Jens Nilssøns Visitatsbøger, som nemlig findes opførte i Katalogen over hans efterladte Bøger og Manuskripter. Ogsaa Biskop Rosings Kopibøger m. m., som nu ere forsvundne, solgtes efter hans Død.
Biskop, forandrede han sin Mening i dette, som visselig i flere Punkter.
