1. Allerede længe før Krogs Død havde Regjeringen tænkt paa, hvo der i Tiden skulde blive hans Eftermand, og hertil ansaaes almindelig Lektor Th. v. Westen at være udseet. Da denne i 1719 var i Kjøbenhavn, vilde Kongen have afsat Krog og givet Lektoren Bispestolen, men den fromme Mand vilde ei modtage Tilbudet, han gjorde endog Knæfald for Kongen og reddede paa den Maade sin Avindsmand og Forfølger[1]. Siden lykkedes det imidlertid Frederik den fjerdes meest betroede Mand i Norge, Biskop Bartholomæus Deichmann, at lede Kongens Tanke bort fra Th. v. Westen og at i 1724 udvirke for sin egen Svigersøn Provst P. M. Tanch i Bergen et Løfte om Sukcession, hvilket imidlertid ved Deichmanns pludselige Fald blev taget tilbage. Da Krog endelig døde, tilfaldt saaledes Bispestolen en Mand, hvem vi ovenfor flere Gange havt Anledning til at nævne, Eiler Hagerup.
Som man vil erindre, gjorde denne 1715, medens han som „Syvstjernernes“ Udsending opholdt sig i Kjøbenhavn, sin Lykke hos Hoffet, saa at han istedetfor at vende hjem til sit Kapellani, blev kaldet til Sogneprest til Kallundborg. Da Th. v. Westen døde 1727, blev Lektoratet i Throndhjem ham overdraget, hvilket Embede han ikke havde ansøgt om, og som han kun skal have modtaget mod sin Vilje, idet Omsorgen for Finne-Missionen, hvilken fremdeles skulde udgjøre Hovedsagen ved Lektors Virksomhed, ikke synes at have tiltalt ham[2]. Han
- ↑ Hammond 622. Th. v. Westen havde ogsaa Tilbud om Kristianssands Bispestol, da den i 1720 var ledig efter J. Bircherod.
- ↑ Selv siger han i sin korte utrykte Autobiografi (hos Thura, valvae scholarum apertae, paa Kjøbenhavns Univ.-Bibl.): „Ex beneplacito regis jussus sum Nidrosiam redire,“ og Mag. Hans Skanke fortæller i et utrykt Brev til J. W. Schrøder (Ledreborgske Haandskriftsamling): „Og har Hr. Lektor Hagerup, som
