Hagerup var, som vi skulle see, selv ved den Tid bleven en opblæst Prælat, og Nannestad var en saare eensidig Mand, hvem Uvilje mod Samtiden og navnlig alt, hvad der stod i Forbindelse med Pietismen, ofte indgav en hensynsløs Beundring for den gamle stive Orthodoxis Tid og for dennes Mænd.
E. Pontoppidan, der i sine Annaler, tydelig paavirket af den Meningsforskjel, der har gjort sig gjeldende om denne Mand, lægger en kjendelig Vaklen for Dagen i sin Fremstilling og Bedømmelse (IV, 226 fgg.) omtaler, at han i sin Embedstids tidligere Aar skal have viist sig særdeles virksom, og at endeel af hans Rundskrivelser o. s. v. skulde kunne bevise dette, ligesom der ogsaa uden Angivelse af nogen Hjemmel paa en noget anekdotmæssig Maade fortælles om hans Iver for Katekisationen. Vi tro dog, at hos en Mand, ved hvis Historie klæbe saadanne Skandaler, som de, vi ovenfor have maattet afsløre, og hvis Antal vi havde kunnet forøge med mangfoldige lignende, kan Embedsiveren neppe have gaaet ud over en saadan ostenterende og selvbehagelig Opførsel, som vi ovenfor have seet, at han udviiste mod Mænd, som Thomas v. Westen og Jakob Hersleb. Det er endelig blevet paastaaet af mange, og saavidt vides ikke modsagt af nogen, at Krog var en overordentlig lærd Mand. Han har ikke efterladt Skrifter, som nu kunne bevise dette, man maa altsaa nøies med at kjende Samtidens Dom i denne Henseende. Ikke usandsynligt er det, at han ved Siden af virkelig eller formeent Lærdom ogsaa har besiddet megen Begavelse og navnlig forstaaet at imponere mange paa en Tid, der var mindre nøieseende, hvor det gjaldt Uredelighed og Herskesyge.
