Side:Ludvig Daae - Throndhjems Stifts geistlige Historie fra Reformationen til 1814.djvu/162

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
148

Finmarksreise var hans Vikar, endog af den Grund maatte holde sine Forelæsninger i Koret. Og om Skolens Forfatning skriver Th. v. Westen 22de Juni 1716 de forfærdeligste Ting. Disciplene vare yderlig faa (i det hele 22); for sin Søns Mageligheds Skyld havde Biskopen indrettet Timefordelingen saaledes, „at der næsten det halve Aar intet blev bestilt; naar Rektor var i Skolen, bestod alt i at udskrive en gammel Parafrase af Virgil o. s. v.; ingen Discipel kunde skrive Stiil uden Vildelser, som aldrig bleve rettede, Skolens Penge, som skulde uddeles til fattige Disciple, beholdt Rektor i tre Aar. Hørerne vare uduelige og aldrig fuldtallige; imidlertid beholdt Rektor Lønnen, Folk, som aldrig havde været Hørere, udstedte Kvitteringerne, og Disciplene gave Beviis for større Summer end de havde annammet.“

Som antydet, kunde ikke Thomas v. Westen og Konrektor hjelpe stort; de samme Klager gjenløde fremdeles, indtil Rektor Krog endelig i 1729 tog Afsked, og Mag. Skanke blev hans Eftermand. En Kommission, som endelig nedsattes for at undersøge Rektor Krogs Regnskabsførelse synes ei at have udrettet mere end at bringe for Lyset, hvad der før var enhver bekjendt, at her havde gaaet store Misligheder i Svang[1].

9. Som vi nu have seet, fremtræde i den Tid, hvori Dr. Krog forestod Stiftet, de skjønneste Vidnesbyrd om et vaagnende egte kristeligt Liv samtidig med og ved Siden af den dybeste Fordærvelse, tildeels befordret eller tolereret af Biskopen selv. I sidste Henseende have vi allerede anført Exempler nok, og vi tro derfor at kunne fritage os for at fremdrage de ilige Grad for Læseren kjedelige, som for Krogs Minde beskjæmmende Bedragerier, hvori Biskopen gjorde sig skyldig som Værge og Patron for Senjens Provstis Kirker, og som nødsagede ham til paa sine gamle Dage at gjøre en Reise til Kjøbenhavn, hvor han forøvrigt skal have gjort et fordeelagtigt Indtryk paa Frederik den fjerde. Han endte sit lidet hederlige Liv den 24de Mai 1731, 77 Aar gammel, og er den af Throndhjems lutherske Biskoper, hvis Embedstid har varet længst, nemlig paa 44de Aar. Hans

  1. Hammonds Missionshistorie paa flere Steder.