Side:Ludvig Daae - Throndhjems Stifts geistlige Historie fra Reformationen til 1814.djvu/160

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
146

deels i Ostindien, deels i Finmarken og endelig i Grønland. Paa begge de sidstnævnte Misionsmarker var det norskfødte Prester fra Throndhjems Stift, som drev Verket, nemlig, som bekiendt, Thomas v. Westen og Hans Egede. Imidlertid er det her ikke Stedet til nøiere at forfølge nogen af disse Mænds, ei engang Th. v. Westens. Virksomhed som Missionærer. Finmarkens geistlige Historie bør rettere behandles for sig, da dets Forhold her, som ellers, i alle Retninger afvige saa meget fra det egentlige Norges. Kun ville vi merke, at allerede før Kollegiets Oprettelse navnlig ved Sognepresten til Vadsø, Mag. J. L. C. Paus’s og en Skolelærer Isak Olssøns høist fortjenstlige Bestræbelser udrettet noget til Finnefolkets kristelige Belærelse. Efter kongelig Befaling maatte ogsaa Dr. Krog som Biskop foretage nogle Skridt i denne Retning, hvilke dog synes mindre at have frugtet. Til større Fremme for de norske Finners aandelige Vel synes derimod tidligere og samtidige Bestræbelser i samme Hensigt fra svensk Side at have været.

Da Thomas v. Westen i 1716 opgav sit Sognekald, blev han ansat som Lektor i Throndhjem og udnævnt til Missionskollegiets Vikar for den finmarkske Mission, saaledes at Bestyrelsen af dennes Anliggender unddroges fra Biskoppens Embedsmyndighed. Følgen heraf var, at Biskop Krog, hvis Herskesyge paa denne Maade krænkedes paa den allerføleligste Maade, viste sig ei alene som Th. v. Westens bestandige Avindsmand lige til dennes Død, men endog af alle Kræfter blev selve Missionsverkets Modstander. Hans Ferd i denne Henseende tør billig regnes mellem vor Kirkehistories sørgeligste Episoder, men vi maa derom henvise til Hammonds Verk, hvori Kapitlet om „Forhindringer for Missionen“ er et af de betydeligste baade i Omfang og Indhold. Derimod kunne vi ikke fritage os for at belyse det sørgelige Forfald, hvori navnlig Latinskolen ved Biskopens og hans Søns Dovenskab og Egennytte var geraadet. Disse Skandaler bleve nemlig just afslørede ved de for Missionen trufne Foranstaltninger.

8. Da vi sidst omtalte Kathedralskolen, hørte vi, at dennes