have siden den Tid ganske været ophævede, saa at Presterne fra alle Ting have været udelukkede. Tilforn vare Presterne ogsaa Assessorer i Sagerne[1].“ Der foreslaaes i denne Anledning, at Kapitlets hidtil havte Rettigheder skulde gjengives det og mindst een Sammenkomst maanedlig finde Sted.
Af Klageskriftet kan fremdeles sees, at flere af Byens Stiftelser paa den Tid maa have befundet sig i det ynkeligste Forfald, saaledes Tugthuset, St. Jørgens Huus og Hospitalet, hvilke Misligheder alle især tilskrives den Mangel paa Kontrol, hvorunder disse Indretningers Pengevæsen leed, som Følge af at Kapitlet var blevet hindret i at antage sig Opsynet hermed. Om Latinskolens sørgelige Tilstand, hvorom vi nedenfor ogsaa af andre Kilder skulle give Oplysninger, føres ogsaa bitter Anke. Ogsaa med Domkirken stod det mislig til; dog seer man at „endeel Kjøbmænd og deres Korrespondenter udi Amsterdam“ havde søgt at rette lidt paa den sidste Ildebrands Ødelæggelser for Domkirkens Vedkommende.
Med Hensyn til Almueunderviisningen i Stiftsstaden oplyser Klageskriftet, at man hver Søndag pleiede ved Aftensangsprædikenens Slutning at forklare et Stykke af Katekismen og at Kordegnen katekiserede hver Søndag fra 12–1. To eller tre Gange aarlig blev „udi de danske Skoler“ holdt Examen, og en Gang om Aaret af Provsten Visitats holdt i begge Byens Kirker. Men Parelius finder dog, at mere maa gjøres for Ungdommen og foreslaar derfor, at Faddernes Pligter bør indskjerpes og en Fattigskole indrettes ved hvert Sogn o. s. v.
7. Leilighedsviis have vi allerede ovenfor kommet til at nævne Missionskollegiet, oprettet 1714, naturligviis især for at fremme den ydre Mission, men dog tillige for at forberede, hvad der kunde gjøres til en indre Opvækkelse[2]. I den første Retning kom Kollegiet ved sine Udsendinge til at virke
- ↑ Dette Krogs Overgreb er sandsynligviis Grunden til, at Konsistorialretten i Throndhjem endnu den Dag idag kun administreres af Stiftamtmand og Biskop, medens i de øvrige Stiftsstæder ogsaa nogle Prester i Forbindelse med Rektor have Sæde i denne anden geistlige Instants.
- ↑ Helveg, D. K. Hist. cfr. Ref. 1, 575. (2 Udg.)
