Side:Ludvig Daae - Throndhjems Stifts geistlige Historie fra Reformationen til 1814.djvu/156

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
142

Th. v. Westen, var hans Censur „maadelig,“ (!) Eiler Hagerup forekom ham „slet“ (!), derimod fik Svend Larsen Rift, der snart viiste sig som en forargelig og vanvittig Person, Karakteren „godt“ (!)[1]. Allerede en Tid før han feldede denne eiendommelige Censur, var Krog (og Dr. H. Munk, Biskop i Kristiania, „der døde af Sovesyge“), bleven irettesat ved Reskript af 12te Oktbr. 1708, fordi „han skulde have ordineret mange liderlige og vanvittige Personer til Kapellaner, som derved ere blevne Sogneprester“[2].

6. I 1716 foretog den residerende Kapellan til Domkirken Mag. Jens Parelius, en Mand, der utvivlsomt har besiddet et lyst Hoved, men som tillige synes at have været en trættekjær og umedgjørlig Mand[3], en Reise til Kjøbenhavn, hvor han indleverede et (allerede ovenfor leilighedsviis nævnt) Klageskrift til Missionskollegiet over de geistlige Forhold i Throndhjems By og Stift. Sin Reise gjorde han uden sine Foresattes Tilladelse, fik derfor ogsaa ifølge kgl. Befaling en Irettesættelse; til hans Forestilling er derfor maaskee ikke blevet taget meget Hensyn, men alligevel indeholder denne, der er opbevaret i Geheimearkivet, saamange Oplysninger om Tilstanden ved hiin Tid, at vi maa beskjeftige os noget med dens hidtil ubenyttede Indhold.

Han erklærer sig først enig med de ovennævnte syv Prester fra Romsdalskanten i deres indgivne Forslag om Kirketugtens Skjerpelse m. v. Derpaa omtaler han postviis en Mængde Misbrug og fremsætter Forslag til deres Afhjelpelse; først nævnes de hyppige Processer. I den Anledning fremsætter han

  1. Erlandsen, Tromsø Geistl. p. 190 (efter Optegnelse af den bekjendte Provst Gunner Berg).
  2. Wessel-Bergs Reskriptsamling.
  3. Naar Erlandsen fortæller, at Mag. Parelius laa i Strid med sin Sogneprest Mag. Bonsach, da maa saadant Forhold først senere have indtraadt mellem dem, thi ved Klagens Affattelse vare de Venner; Bonsach deeltog nemlig i Klagerne, navnlig forsaavidt de rettedes mod Biskopen, og Parelius fremleverede ved Siden af sin egen Klage ogsaa en Memorial fra Bonsach, af hvilken nedenfor nogle Momenter ere indflettede i Referatet af P.s Skrifts Hovedindhold.