Th. v. Westen sendt Biskopen en Anmodning om Raad i endeel vanskelige Tilfælde; Spørgsmaalene med tilføiede Svar ere opbevarede af Hammond (under Navn af casus ministeriales Vedøenses pag. 70 fgg.). Coucheron roser Krogs Svar for deres „Moderation,“ men maa dog indrømme, at hans Erklæring i Anledning af det vigtigste Spørgsmaal, Absolutionen, er „svævende.“ Paa os gjør Bispens Ord det Indtryk, at han helst vilde være saadanne Angreb paa den gamle Slendrian kvit og helst saa, al alle Ting bleve ved det gamle. I 1717 seer man (Hammond 84 og 645), al han har givet Presterne en Irettesættelse, fordi deres Prædikener og Kathekisationer varede forlænge, hertil svare de, at deres Menigheders Uvidenhed gjorde saadan Forlængelse af Prædiken m. v. nødvendig. Man seer, al den ulærvillige Almues Klager, vistnok fremkaldte ved ondskabsfulde Ledere, har givet Krog den udentvivl velkomne Anledning til at bruge sin biskoppelige Myndighed mod disse Prester.
De vare imidlertid ikke de eneste, mod hvem han gik frem paa lignende Maade. Hr. Jakob Hersleb, Sogneprest til Brønøen, en Mand, der af alle, som nævne ham, omtales med fortjent Ros, havde i sin Menighed foretaget sig omtrent del samme, som de syv Prester i sine, dog, saavidt vides, uden at staa i nogen Forbindelse med disse. Han udgav ogsaa nogle Smaaskrifter af gudeligt Indhold. Ved Visitatsen paa Brønøen i 1718 fik nogle af Herslebs Avindsmænd en Klage istand mod Presten, hvori de foregave, at han holdt dem, der ei vilde lære udenad nogle Spørgsmaalsbøger, fra Sakramentet og forlængede Gudstjenesten ved Katekisation saaledes, „at en Part gamle Folk af Afmægtighed maatte bæres ud af Kirken“ (!). Hvad som giver Klagen en Art Interesse, er at der paa en næsten hoverende Maade, for al begrunde Klagen mod Presten, fortælles, at Bønderne „hverken kunde læse Prent eller Skrift“[1], noget, der jo just burde tjene til al vise, at Hers-
- ↑ Dette kunde forøvrigt siges om fast hele Norges Almue før Konfirmationens Indførelse. Saavel Biskop P. Herslebs som E. Pontoppidan den yngres utrykte Beretninger vise, at hvad
