æringer; „deres Smørspand hængte han op paa Grenene af de store Træer ved Prestegaarden og befalede Eierne at tage dem tilbage.“ Til Slutning blev han dog „erkjendt for den, han var,“ Menigheden ærede og elskede ham inderlig og græd bitterlig, da han blev kaldet fra dem.
Det er bekjendt nok, at de syv Prester især derved have erhvervet sig sin store Navnkundighed, at de indsendte Bønskrifter til Kongen om Skjerpelse i Kirketugten og Oprettelsen af en Kirkeret. Bi kunne her ikke nøiere dvæle ved disses Indhold; de ere desuden tilgjængelige andensteds. Den første „Supplik“ er dateret Kvernes 17de April 1714 og den følgende „Demonstration“ afsendtes i Oktober s. A. For at bistaa med de nødvendige Oplysninger og i det hele befordre Sagens Fremme, sendtes paa Brødrenes fælles Bekostning Eiler Hagerup ned til Danmark. Denne Reise var hans Lykke for Livet, idetmindste i ydre Henseende, thi han vandt i den Grad Yndest hos den kongelige Familie ved sin Veltalenhed, at han 1715 blev Sogneprest til Kallundborg og siden steg fra det ene Embede til det andet, indtil han omsider blev Biskop. Forøvrigt var Tiden endnu ikke kommen til de gjennemgribende Forandringer, som Bønskristerne forlangte, heller ikke var Frederik den fjerde saadanne Reformens Mand. En Kommission blev nedsat, men videre gik man heller ikke. En gavnlig Bestemmelse var dog maaskee en Frugt af de romsdalske Presters Motioner: Monopolet paa at trykke Bibler blev hævet, og derved Udbredelsen af Guds Ord i videre Kredse meget lettet. Og dette kunde, som vi ovenfor have paaviist, sterkt tiltrænges. Ogsaa Missionskollegiets Oprettelse (ved Reskr. af 10de Decbr. 1714), der samtidig indtraf, turde maaske være foranlediget ved den Aand, som bl. a. ogsaa i de nævnte Bønskrifter sandt sit Udtryk, og som vi siden skulle see, kom de romsdalske Presters Hovedmand, Th. v. Westen, om kort Tid netop til at indtræde i dette Kollegiums Tjeneste.
5. Mellem Biskop Krog og de syv Prester var Forstaaelsen ikke synderlig god. Allerede før Afsendelsen af Bønskrifterne til Regjeringen, hvilke ikke bleve sendte gjennem Biskopen, havde
