Side:Ludvig Daae - Throndhjems Stifts geistlige Historie fra Reformationen til 1814.djvu/152

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
138

Brødrene stræbte da at bringe kristeligt Liv ind i disse døde Masser, de samles derfor hyppig for det meste paa Kvernes Prestegaard, under Th. v. Westens Ledelse til Raadslagninger om, hvad der kunde tjene til deres høie Maals Fremme; af et Indkaldelsesbrev, som Hammond har bevaret,sees, at de udeblivende endog mulkteredes. Foruden ved Katekisationer, der allerede havde været indskjerpede af Biskoperne Grønbek og Bredal, stræbte de at fremme kristelig Oplysning ved at udbrede Bøger blandt Almuen, opkjøbte saaledes 1000 Bibler, 200 af Brochmanns Postiller, 1000 Psalmebøger, 300 Expl. af Joh. Arndts sande Kristendom o. s. v. og vovede endog trods sine smaa Midler at staa i betydelige Forskud. Selv tænkte Broderskabet paa at forfatte en Forklaring over Katekismen, hvilket Arbeide særlig var overdraget N. Engelhart, men da det var færdigt og gjennemseet af de øvrige Prester, fik de ikke Lov til at lade den trykke, uvist af hvilken Aarsag[1].

Om sin Helt Th. v. Westens Virksomhed i Veø har Hammond udførlige Efterretninger. „Han kom til Hjertet, som Ingen forhen havde rørt og sagde, at det skulde renses formedelst Troen og Kraften af Forsoningens Blod; dette var en ny Lærdom.“ Almuen forbitredes over ham, tilskrev ham den indtræffende Misvext og det uheldige Fiske, klagede over ham til Bispen, ja, som det heder, til Kongen og forlangte hans Afsættelse. Forgjeves søgte de at vinde ham ved det Middel, som havde viist sig virksomt imod hans Formænd, For-

    eller ingen Bøger undtagen nogle Huuspostiller og hændelsesviis en Bibel.“

  1. Coucheron synes ikke at kjende, at man allerede i Slutningen af 17de Aarhundrede havde to saadanne Forklaringer, nemlig af Bornemann og Rostock, af hvilke især den sidste var ikke saa lidet almindelig brugt i Norge, før Pontoppidans i 1738 fik kgl. Autorisation. Tvende andre Forklaringer udkom omtrent samtidig med Pontoppidans, udgivne af tvende Prester i Bergens Stift F. Arentz (siden Biskop) og G. Geelmuyden. De nævnes ikke af Nyerup, men Efterretning om den har jeg fra E. Pontoppidans utrykte Visitatsberetninger i Geheimearkivet.