Side:Ludvig Daae - Throndhjems Stifts geistlige Historie fra Reformationen til 1814.djvu/151

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
137


I Aaret 1710 var den indfødte Thrønder Thomas v. Westen, en Mand af usedvanlig Lærdom og, hvad religiøse Anskuelser angaar, udentvivl sterkt paavirket af den ovenomtalte nye theologiske Skole, bleven Sogneprest til Veø. Han blev her Nabo til endeel andre yngre Prester, som viiste sig at dele hans Opfattelse af de kirkelige Forhold, Eiler Hagerup, siden 1709 pers. Kapellan til Kvernes, Ments Ascanius, siden 1708 Kapellan til Aure, Peder Strøm, siden 1707 Vicepastor i Bod (Fader til den siden bekjendte Videnskabsmand Dr. Hans S. paa Eker)[1]. Ogsaa endeel noget eldre Embedsbrødre, den fromme og milde Nikolai Engelhart, Vicepastor til Nesset, siden Th. v. Westens Eftermand i Veø og hans fortroligste og kjæreste Ven, samt Eiler Hagerups Sogneprest og Svigerfader. Amund Barhow, og endelig Mag. Jens Juel i Thingvold (Povel J.s Broder) sluttede sig til de yngres Kreds, der saaledes kom til at tælle syv Medlemmer, af Samtid og Eftertid kjendte som „de syv Stjerner.“

Streng er disse syv Brødres Dom over Menighedernes Tilstand i hiin Tid; navnlig maa Folkets Uvidenhed have været stor; „udi Menigheder af 5 til 6000 Sjele fandtes, heder det hos Hammond, neppe een Bibel og to, tre Psalmebøger; at læse udi en Bog, var halv Hexeri, i det mindste Under[2].“

  1. Coucheron antager, at disse fire Mænd allerede i Kjøbenhavn som Studenter skulde have dannet et Slags collegium pietatis i Forbindelse med Hersleberne o. fl. Thrøndere, noget, som imidlertid aldrig kan blive mere end en yderst løs Gisning. Hammond der ellers er saare vel underrettet om alt, hvad angaar Th. v. Westen, veed ikke om noget saadant. Angaaende de nævnte Mænds senere Skjæbne og deres Levnetsomstændigheder i det hele henvises til Erlandsen, hvis Efterretninger fra denne Tid af ere paalideligere.
  2. Hvorledes Bøger paa Søndmøre, altsaa ei langt fra de heromtalte Egne, endnu et Par Menneskealdre senere vare saare sjeldne, sees af S. K. Aarflots Vidnesbyrd (mine 1860 udgivne Breve til Nyerup p. 100 fgg.), hvor A., der levede i Ørsteen (Annex til Volden) siger: „At faa en Bibel tillaans paa Landet, var den Tid yderst vanskeligt, og at kjøbe hjemme, umuligt.“ Dette var 1770. Og om Tilstanden en god Stund efter, siger Aarflot videre: „Paa Bondebygden fandtes faa