paa Latin forfattede, men med adskillige danske Exempler ledsagede Grammatica danica (1668).
Af en kort latinsk Levnetsbeskrivelse (uden Forfatters, Aars og Trykkesteds Angivelse), som findes i den paa saadanne Sjeldenheder saa rige Hielmstiernske Samling. (8, 3396) erfare vi, at E. Pontoppidan blev udnævnt til Biskop den 10de Januar 1673, aflagde Biskops-Ed til Kongen 28de Januar og ordineredes den 8de Juni af Dr. Wandal[1]. Ikke uden Bekymring og ikke uden først at have frabedet sig denne Befordring, forlod han allerede temmelig tilaars, sit Fødeland; mellem Schønings Papirer findes et Brev fra ham til Kongen, hvori han udbeder sig, at der maatte blive tillagt Kapitlets Medlemmer Ordre til, naar han ved Døden afgik, at antage sig hans Familie, da han nemlig i Norge ingen Slægt og Venner havde. I Juli reiste han til sit Stift over Kristiania, hvor han besøgte Gyldenløve og Biskop Rosing, og kom saa til Throndhjem, hvor han ifølge den samme anonyme Biografi omgikkes med Kantsler Ove Bjelke, Vind, Lindenov, Gjedde, Otto Bjelke og Lagmændene Dreier og Schjønnebøl. I Slutningen af August udstedte han sit Hyrdebrev til Presteskabet paa Latin; det er endnu bevaret[2].
4. Det vigtigste, vi have at fortælle fra Pontoppidans Tid, er hans Stridighed med en Schwenkfeldianer, hvilken paa hine Tider, da sekteriske Fænomener saa sjelden møde os, ikke bliver uden Merkelighed[3].
Anders Kempe hed en Mand, som kaldes en „Svenske“ fra Jemteland; men da han vistnok er født længe før 1645, bliver han, hvis Jemteland er hans Hjemstavn, dog en Nordmand. I sit Hjemland var han først Stykløitnant hos Kommandant Drakenstjern, af hvem han ogsaa lærte „at exercere den chymiske Kunst.“ Af større Interesse for os er det imidlertid,
- ↑ Af samme rare Bog sees ogsaa, at Kantsler Peder Reetz paa samme Tid havde Archidiakonus’s Præbende ved Throndhjems Kapitel.
- ↑ Indhereds Provstis Kopibog. (Thott. 4, 2095).
- ↑ Denne Sag har jeg tidligere fremstillet udførligere i mit Program fra Drammens Skole 1860 („Nogle nye Bidrag til den norske Kirkes Historie“) pag. 36–46. Kilden for min derom skrevne Afhandling har været Pontoppidans egne Optegnelser.
