rede før af sig selv synes at have fattet Planen. Fra 1667 har man et Brev fra ham til Kantsler P. Reetz, hvori han melder denne, at han efterlignede Livius, Curtius og isærdeleshed Justinus, men endnu ei havde Halvparten af Verket istand. Dette skulde, heder det videre, blive et stort Opus paa adskillige Emner i Folio, og hvad Forfatteren især tilsigtede, var at tilveiebringe Overeensstemmelse mellem Saxos og de gamle norsk-islandske Beretninger, altsaa det samme, som Torfæus og Suhm siden indbildte sig at formaa. Derhos stræbte de Fine at bevise, at Norge „har været et Annex til Danmark“ o. s. v. Af Reetz udbad han sig i nærværende Brev nogen offentlig Understøttelse til at holde de til Verkets Fremme nødvendige Amanuenser, og han androg tillige om Exspektance paa den første ledige Bispestol i Norge.
Det sidste af disse Ønsker blev ogsaa opfyldt, thi han fik 29de Juli 1667. Brev paa det først ledigblivende Bispeembede i Norge med den udtrykkelige Betingelse „at fortfare med den norske Krønike,“ paa egen Bekostning at gjøre Reiser om i Landet og underholde Amanuenser. Uagtet han vel neppe har havt Bestalling som Historiograf, har han dog selv i en Supplik betjent sig af denne Titel.
2. I 1671 fik han, som allerede i forrige Kapitel bemerket, under 11te Juli Bestalling som Vicesuperintendent i Throndhjem med Successions-Tilsagn[1], og i Februar 1672 blev han derfor ordineret i Kjøbenhavn af Sjælands Biskop Dr. Wandal. Rimeligviis er han da kommen op til Throndhjems Stift omtrent ved samme Tid, som hans Formand døde, saa at han enten slet ikke eller kun kort har fungeret som Vicebiskop, men strax tiltraadt som virkelig Biskop.
Dog heller ikke som saadan skulde hans Virksomhed blive varig, han døde nemlig pludselig allerede den 6te Novbr. 1672 i Kirkens Sakristi, just efterat han havde ordineret tvende Prester. Han naaede altsaa ikke videre end til at tiltræde sit Bispeembede; om den Maade, hvorpaa han heri gik frem, ytrer
- ↑ Dette skal (efter en Optegnelse af Schøning) være udvirket gjennem Griffenfeld.
