Side:Ludvig Daae - Throndhjems Stifts geistlige Historie fra Reformationen til 1814.djvu/134

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
120

skifter blev almindeligt, søge om Bekræftelse paa sine Embeder hos den nye Konge, et Paafund fra Styrelsens Side, som naturligviis var ledsaget af en Skat, idet enhver Sogneprest for saadan Bekræftelse maatte betale 5 Rigsdaler. Forøvrigt udkom samme Aar en Forordning af 15de December, som efter Melkior Augustinussøns Beretning fremkaldte „Purims Ferd og Taksigelse“ hos Geistligheden, idet ei alene dens tidligere Indtægter tilsikredes den, men ogsaa dens Rettigheder noget udvidedes; saaledes bestemtes, at Bøder, som faldt paa geistligt Gods og ei strakte sig til Boeslod, skulde tilfalde fattige Presteenker, at alle, som lod sig betjene med Sakramentet,skulde ofre paa de tre store Høitider o. s. v. Den sjælandske Biskop Wandal havde tilmeldt Bredal, at den danske Geistlighed, da dette skyldtes en „høikongelig Minister og Geheimeraad“ (Griffenfeldt?), havde besluttet at opfordre sine Ordensbrødre i Norge til, at man i Fællesskab skulde forære denne Magthaver et „Guld-Geschirr,“ hvorfor ogsaa Throndhjems Stifts Presteskab anmodedes om at deeltage heri, men det hele bortfaldt, „da den høikongelige Minister for vigtige Aarsager den ikke vilde samtykke“[1].

16. Efter en biskopelig Virksomhed af 29 paa mangehaande, især politisk-merkelige Begivenheder rige Aar døde Erik Bredal i Throndhjem 1672. Rimeligviis maa han i sin sidste Tid have været svækket og derfor tiltrængt Medjælp, thi den 11te Juli 1671 fik, som siden skal vises, M. Arnold de Fine Bestilling som Vicesuperintendent med Løfte om Sukcession. Dødsdagen angives almindeligt til 22de Januar, men Melkior Augustinussøn anfører „Natten mellem 15de og 16de Mai,“ ligesom han ogsaa fortæller, at Begravelsen foregik den 6te Juni „med Hæderlighed for Bispestolen i Domkirkekoret.“ Melkiors samtidige Antegnelser bør vistnok staa tiltroende. Hans Hustru Johanne Rogert var en Borgermesterdatter fra Nykøping paa Falster. De skulle have havt 17–18 Børn.

  1. Hele Paragrafen er efter Melkior Augustinussøns Huus-Kancelli.