ter. Melkior Augustinussen døde først 1707 og havde derfor maaskee fundet sen retteste Plads i Afsnittet om Dr. P. Krog, men nævnes allerede her, da hans Optegnelser i det følgende oftere ville blive citerede. Af disse haves ogsaa en latinsk Bearbeidelse, som findes i Throndhjem. I sit „Huus-Kancelliet“ vedføjede Levnetsløb oplyser han, at han har forfattet en Mængde tildeels betydeligere Skrifter, hvilke nu vistnok alle paa eet nær ere gaaede tilgrunde og derhos deels fra Tydsk, deels fra Hollandsk oversat ikke lidet. I 1701 forfattede han saaledes sit bevarede Verk. „Hora novissima,“ 1703 „Tumulus & thalamus mortis“ (paa Dansk), kort efter „Meditationes sacrae“ (paa Latin) og 1704 „Promptum pastoris manuale“ (et pastoraltheologisk Verk paa Dansk).
14. I Slutningen af Bredals Levetid indtraf en af de sidste bekjendte Hexeprocesser i Norge, den eneste af det Slags, vi have kunnet omtale i nærværende Verk, som nemlig ikke tager de finmarkske Fænomener af denne Art i Betragtning. Den famøse Sag, hvortil vi her sigte, blev i 1670 anlagt imod en Kvinde Lisbet Nypen af Leinstrandens Annex til Meelhuus og hendes Mand Ole. Lisbet anklagedes for at have befattet sig med Signeri, læst over Syge o. s. v. Konen dømtes til Baal og Brand, Manden til at halshugges og siden at brændes. Det skammelige Justitsmord bliver saameget mere oprørende, naar man veed, hvad den dygtige Lovhistoriker L. Evensen[1], hvem vi skylde vor Kundskab om Sagen, har beviist, nemlig at de endog efter Lovens Bogstav ikke skulde have været dømte til Døden[2].
15. Da Kong Kristian den femte ved sin Faders i Februar 1670 stedfundne Død var kommen paa Thronen, maatte for første Gang Geistligheden, hvad senere ved Thron-
- ↑ L. Evensen Saml. af jurid. og hist. Materier, første Bind, 4. 1 fgg.
- ↑ I Danmark skal Dødsstraf for Hexeri sidste Gang være bleven anvendt 1693, da Høiesteret dømte to Kvinder paa Falster til Baalet. See Werlauffs interessante Fremstilling af Hexeprocessernes Historie i hans Antegn. til Holbergs Lystspil 2den Udg. p. 429 fgg.
