byrd, og „at det for hver Mand er vitterligt, hvor mesterlig samme Biskop sit eget Huses Nytte med Guds Æres og Menighedens Opbyggelses Skin og Paaskud haver bemantlet.“ Thord Horn opnaaede virkelig at Statholderen antog sig Hr. Henriks Sag men Udfaldet blev dog at Bredal fik sin Vilje sat igjennem. Imidlertid havde dog denne Sag tilsidst ubehagelige Følger for Biskop Bredal thi Enkens Søn af første Egteskab, Dr. Hans Rosing Biskop i„Kristiania, bevirkede, at Bredal ved Dom, afsagt i Kjøbenhavn den 16de Januar 1668 af Statholder Gyldenløve og Biskop Svane, som kongelige Kommissarier, tilpligtedes at udrede til Presteenken i Brønø den Sum 500 Rigsdaler[1].
Saadanne Tilfælde indtraf ikke alene her, men de vare hyppige i denne Tid, og dette ledede da derhen, at Menighedsvalget gjennem en Række af Reskripter efterhaanden aldeles hævedes. 1667, 4de Juni paalagdes det Biskoperne at indmelde til Kancelliet, hver Gang et Valg var foregaaet i et ledigt Kald, og opsætte Ordinationen, indtil det var kommen kongelig Resolution, og 1669, 28de Oktober, bestemtes, at ikke almindelige, men kun paa bestemt Kald lydende Exspektancebreve skulde være gjeldende, hvortil Reskr. af 20de Mai 1670 føiede Bestemmelser om, at Presterne herefter skulde indsende Embedsed til Kancelliet og ikke som før tage Kollats hos „Amtmændene,“ – saaledes kaldtes nu de forrige Lensmænd –, ved hvilken Bestemmelse Presteskabets Overgang fra Menighedens til kongelige Embedsmænd var fuldendt. Siden den Tid besattes alle Prestekald i Regelen af Kongen; den adelige Patronatsret vedblev vel, men den udøvedes intetsteds i Throndhjems Stift, hvorfor den her er os uvedkommende Ogsaa Vicepastoraterne i de Landkald, som endnu vare henlagte under Presteembederne i Trondhjems By, bleve nu ved Bestemmelser af 1661 og 1666 befatte af Kongen, dog med Forpligtelse at svare vedkommende Kannik den bestemte Afgift. Kun synes
- ↑ Denne Valghistorie er fremstillet efter Dokumenter i det danske Geheimearkiv samt tildeels efter B. Dass’s Optegnelser.
