Side:Ludvig Daae - Throndhjems Stifts geistlige Historie fra Reformationen til 1814.djvu/130

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
116

Biskopen endnu en rum Tid at have udøvet Patronatsret til sine Kald, Throndenes, Lødingen og Strinden.

11. Den frie Raadighed, som Enevoldskongen nu havde i alle Retninger, gav sig ogsaa paa en sørgelig Maade tilkjende med Hensyn til Kirkens Gods. At de allerede ved Reformations-Tiden sekulariserede Eiendomme, navnlig Klostergodset, nu bleve solgte i stor Maalestok, vedkommer os ei egentlig her, da disse Eiendomme jo forlængst vare bortrevne fra Kirken. Men en anden Sag var det, naar selve Præbenderne som da bleve ledige, bortsolgtes. Paa denne Maade gik det til, at Kristianias Gymnasium gik tilgrunde. Dog sandt saadanne Salg maaskee mindre Sted i Throndhjems Stift end andetsteds, skjønt ogsaa der en samtidig dansk Vises-Ord kunde gjelde:

Hvormangt et Provesti, hvor mangt et Kannikdømme.
Hvor mangt Kapitel maa til Ryttergods henrømme.
Det, som til Alterbog og Bibel fordum laa,
Til Sadel og Pistol, til Rytterhest mon’ gaa[1].

Idet vi forbeholde os senere at vende tilbage til denne Materie, bemerke vi her, at Kannikerne, foruden at de mistede sin Patronatsret til de dem tillagte Landkald og den Deel, de siden 1640 havde havt i Besættelse af de med Kanonikaterne forenede Prestekald i selve Stiftsstaden[2], tillige i 1662 maatte opgive sin nydte Skattefrihed for de dem tillagte Gaarde paa en Avlsgaard nær for hver. Ligeledes afskaffedes ved denne Tid den Ed, som hidtil Kannikerne havde maattet aflægge til Kapitlet[3]. Ventelig har den været anseet deels overflødig, naar Kapitlets Medlemmer som Prester skulde aflægge Ed til Kongen, og deels har en saadan Ed vel ogsaa forekommet stridende mod Kongens absolutum dominium. I disse Aar var det ogsaa, at Kapitels-Arkivet første Gang blev eller tilsigtedes plyndret af Regjeringen, idet der 1664 udstedtes

  1. L. Helveg. Danske Kirkes Hist. efter Reform. 1, 468, (2 Udg.).
  2. Om disse Embeders Besættelsesmaade i hine Tider faar man et temmelig klart Begreb ved at gjennemlæse en Relation af P. Vibe fra 1657, som optages blandt de denne Bog vedføiede Bilag.
  3. Cfr. Schøning. Domk. Beskr. 296 og Kapitelsbogen No. 2.