heder ogsaa, at Mag. Erik sendte de Studenter og Skoledisciple,. som havde fulgt ham fra Throndhjem, ud for at prædike for Finnerne, men alle disse Udsendinge skulle være omkomne paa sin Ferd[1]. I Schønings utrykte Optegnelser heder det endelig: „Biskop Bredal lod sig Finnernes Oplysning være angelegen, ei alene ved Skrifter[2] (sic) og i sine Visitatser, men han lod og en Finnedreng gaa i den latinske Skole, til han opnaaede tredie eller fjerde Lektie, og sendte ham derpaa hen i Fjeldet for at lære de andre. Men efter Bispens Død blev han den værste Noid eller Runemester.“
8. Imidlertid var Krigsluen atter blusset op, da Kong Karl Gustav som bekjendt i Haab om ganske at undertvinge Frederik den tredies Riger havde fornyet Ufreden ved sin Landgang ved Korsør i August 1658. Velgjørende vare Følgerne heraf for Norge.
I Throndhjem lod Svensken Stadens og formodentlig ogsaa Lenets Indbyggere aflægge Hyldingsed til Karl Gustav paa „Gaarden“ den første. September 1658, ved hvilken Leilighed Stænderne, som det heder i en allerede ovenfor citeret trykt Dagbog „efterat have hørt en lang Orats nød herligt Traktement paa Salen lig største Bryllup.“ Om allerede da Ufredsrygter have naaet saa høit op, er uvist; den 9de September maa man have kjendt Stillingens sande Natur, thi ved den Dag befalede den svenske Guvernør, at alle „danske“ Personer og deres Gods i Byen skulde arresteres. Imod Slutningen af September fik man i Staden Tidende om, at en norsk Hær nærmede sig; den 1ste Oktober leirede denne Hær sig paa Steenbjerget og nu begyndte den berømte Beleiring, som i December førte til det glædelige Maal, at Throndhjem atter blev norsk
Som Følge heraf var Mag. Henning Schyttes korte Rolle som Throndhjems Biskop udspillet; han skal efter en Notits af Dr. Peder Krog kun have været fire Maaneder i Throndhjem. Forøvrigt blev denne Mag. Henning i 1660 Superintendent i Kalmar, senere Biskop sammesteds og endelig
