Side:Ludvig Daae - Throndhjems Stifts geistlige Historie fra Reformationen til 1814.djvu/123

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
100

og til Underholdning at beholde Sognekaldene Throndenes og Lødingen, idet han tillige ytrer Frygt for, at Svensken, hvad angik Kapitelskaldene Throndenes Vesteraalen og Lofoten, vilde gjøre Fordring paa den geistlige Høihed ogsaa i Nordland. At Regjeringen virkelig har udnævnt ham til „Superintendent over Nordland“ fremgaar af et nyt Brev fra Bredal, (ligeledes skrevet i Throndhjem) af 15de Mai s. A., hvori han næst at takke Kongen for den ved denne Udnævnelse viiste Naade ansøger om at Søndmøres Provsti maatte „naadigst reduceres til Nordlands Stist, efterdi det altid har ligget under Throndhjems Stift, indtil det Aar 1623 (sic) formedelst privat Handel henlagdes under Bergens Stift; dermed, siger han, kunde næst Herrens Hjælp E. K. Majestæts og Rigets Bedste søges, idet jeg kunde faa min Bolig paa Søndmøre og der residere ligesom imellem Kristiania og Nordland til betimelig og hastig Erfaring af naadigste Ordre“ o. s. v.[1].

Da Bredal kom til Throndenes hvilket altsaa først kan have fundet Sted i Slutningen af Mai 1658, skal han have fundet Kaldet ledigt ved Vicepastors Død, hvorfor han selv indtil videre overtog Sogneprestembedet sammesteds. Efter Sønnesønnens Beretning skulle adskillige Studenter og Skoledisciple have fulgt Biskopen til Nordland.

7. Inden vi imidlertid gaa videre i vor Fortælling, maa vi omtale de velgjørende Frugter, som Mag. Eriks Ophold i Stiftets nordligste Egne skulle have baaret for Finnefolket. Saavel de under Navnet „Syvstjernen“ bekjendte Prester, som virkede paa Biskop Dr. Peder Krogs Tid, som ogsaa en med disse Mænd samtidig Forfatter af et merkeligt, hidtil utrykt Klageskrift[2] (Mag. Jens Parelius) bevidne nemlig at der endnu ved deres Tid, altsaa henved to Menneskealdre senere, var Spor af Biskop Bredals Virksomhed i Finmarken. Hans egen Sønnesøn beretter ogsaa, at Bispen selv flere Gange reiste om til Finnerne, at han fik overtalt nogle af dem til at betro ham sine Børn, hvilke siden efter at være oplærte sendtes til- bage til Hjemmet, hvor de skulle have virket meget godt. Det

  1. Hammonds Missionshistorie, p. 10.
  2. See mellem Bilagene til nærværende Bog.