Ifølge en Dagbog[1] over Begivenhederne i Throndhjem i
1658 skal der i denne Stads Kirker være holdt en Freds-Taksigelse
den 12te April, naturligviis efter svensk Befaling,
ligesom samme Kilde lærer os, at der i den følgende Maaned
kom en Besætning af 800 Svenske til Byen medens omtrent
1000 Nordmænd førtes ud af Lenet for andetsteds at tjene
Karl Gustavs Hensigter.
Hvad Biskopen M. Erik Bredal angaar, da kunde han udentvivl have faaet Lov til at beholde sit Embede ogsaa under Svenskens Herredømme, hvis han havde villet finde sig i den nye Tingenes Orden; det er jo noksom bekjendt, at Biskop Winstrup i Lund vedblev i sin Post,i hvilken han endog gjorde sig særlig yndet af sin nye Herre. Vi tør derfor nok lide paa den Beretning, som (rigtignok halvhundrede Aar efter) gives af Bredals Sønnesøn og som gaar ud paa, at Svensken anmodede hans Bedstefader om at blive og bringe Geistligheden til at hylde Karl Gustav, men at Biskopen vægrede sig derved og at der da „fratoges ham alt det, han eiede, og han selv blev jaget ud af Byen i største Armod med sine Børn“[2]. Den svenske Regjering lod da indsætte en ny Biskop, selvfølgelig en svensk Mand. Dette var Mag. Henning Schytte, som tilforn skal have været Kong Karl Gustavs Hofprædikant og Krigs-Konsistoriums Præsident, og hans Udnævnelse skal have fundet Sted den 15de Mai 1658[3].
Dog kun „Throndhjems Gaard og Len“ (de nuværende tvende Throndhjemske Amter) vare afstaaede, Nordlandene og Finmarken løde endnu under Norges Krone. Biskop Bredal tog derfor det Parti at drage til Throndenes over hvilket Kald han, som vi vide, i Egenskab af Dekanus i Kapitlet havde Patronatsret. Allerede før han forlod sin gamle Stiftsstad, havde han ved Skrivelse til Regjeringen dateret Throndhjem 19de Marts 1658, ansøgt om at maatte blive beskikket til Superintendent over Stiftets Levninger, Nordland og Finmarken,
