Side:Ludvig Daae - Throndhjems Stifts geistlige Historie fra Reformationen til 1814.djvu/121

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
107

tets Børn tilsidesattes til Skoletjenesten“ (ventelig Lærerposterne ved Kathedralskolen), samt over at Bispen „æskede mere i Børneunderviisningen, end der findes i Ordinantsen og Recessen,“ faldt der endelig kongelig Afgjørelse i Sagen ved Resolution af 19de Juli 1656: med Kapellanernes Kald skulde forholdes efter Ordinantsen, en engang af Bispen examineret Mand være fri for yderligere Prøvelse, Superintendenten i sit Forhold til Geistligheden strengt rette sig efter Loven og ikke gjøre Paalæg som denne ei kjender[1].

Det tør vel, naar man sammenholder denne Sag med Bredals øvrige Ferd, saaledes som denne i det følgende skal fremstilles, ikke være urimeligt, at hans Tilsidesættelse af „Stiftets Børn“ ofte er udgaaet af sand Nidkjærhed og Ønsket om at skaffe sit Stift dygtige Prester og derved en høiere kristelig Oplysning, men glemmes maa ei, at der i Presternes Klager ogsaa ymtes om, at han var streng mod andre „for sines Skyld,“ og vi skulle senere møde et Exempel, som tyder sterkt hen paa Nepotisme, ligesom hans despotiske Karakter tidt træder frem.

6. Vor Fortællings Gang bringer os atter i Forbindelse med den politiske Historie. Nærmest ligger os da Prinds Kristians Hylding som Thronfølger i Norge 1656, til hvilken naturligviis Stiftets Geistlighed atter sendte sine Deputerede men denne Akt kunne vi blot nævne, thi noget for vort Øiemerke væsentligt vides ikke at være gaaet for sig ved denne Leilighed. Desto mere maa vi da dvæle ved den følgerige Krig, som Danmark i 1657 var taabeligt nok til at begynde med Sverige, en Ufred, som for stedse skilte Norge ved Baahuslen, – det smerteligste Tab Norge nogensinde har lidt i territorial Henseende, – og som, hvis Roskildefredens Bestemmelser havde forblevet uforandrede, vilde have medført Nordmændenes folkelige Undergang. Thi ogsaa Throndhjems Len afstodes den 26de Februar 1658 til Sverige.

  1. Hovedkilden til denne Sags Fremstilling er L. Evensens Samlinger, Throndhjem 1784, I. 1, 77–88. Nogle Træk ere ogsaa tagne af B. Dass’s Optegnelser (i Throndhjemske Vidsk.-Selsk.s Bibl.).