Side:Ludvig Daae - Throndhjems Stifts geistlige Historie fra Reformationen til 1814.djvu/118

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
104

vet, denne Examen holde offentlig og de givne Svar protokollere af sin Famulus. Tilsidst tilføier Brevskriveren, vistnok som en Spøg at der nu paa den Maade er Haab om at faa et „Academia“ i Throndhjem, men da ingensomhelst Henvendelse til Regjeringen om en saa vigtig Foranstaltning lader sig paavise, tjener det hele kun til at vise en vis, nærmest ostenterende Embedsiver hos Bispen og intet andet. Ved denne Leilighed kan ellers gjøres opmærksom paa, at der ved M. Erik Bredals Ansættelse var paalagt ham den Forpligtelse „altid paa egen Bekostning at holde hos sig to eller tre unge lærde Personer, som hannem fra Universitetet udi vor Kjøbstad Kjøbenhavn opskikkes skal, hvilke skal tilholdes ved Skolen der udi Throndhjem dagligen at læse og ellers sig forholde efter den Forordning vi naadigst med det første ville lade udgaa, hvilke Personer maa, naar Kald der udi hans Lene vacerer og ledig bliver, promoveres, o. s. v.“

Aaret 1651 har ellers en sørgelig Merkværdighed i Throndhjems Bys Historie, idet den allerstørste Deel af Staden ødelagdes ved Ildebrand 5te Januar s. A. Domkirken gik denne Gang fri, men Kannikerne og mellem dem Bispen selv vare blandt de Brandlidte, ligesaa Rektoren, dengang Mag. Anders Klaussøn. Denne havde ifølge det ovenfor benyttede latinske Brev som huusvild begivet sig til Verdalen, og Skolens Virksomhed var saaledes rimeligviis standset. Bed Kongebrev af 24de Marts 1651 fik de brandlidte Kanniker fem Aars Skattefrihed[1].

5. Vi komme dernæst til en Strid mellem Mag. Erik og Presteskabet,.som er i flere Henseender oplysende. Fra gammel Tid af havde det været Sedvane, at baade til Kapellaner og Sogneprester i Rigets Stifter fortrinsviis og i Almindelighed

  1. Kapitelsbogen No. 2. Af denne erfares ogsaa med Hensyn til Skattevæsenet, at i 1652 skulde Tjenestefolk i Kjøbstæderne, „hvad enten de Adel, Geistlighed eller Borgerskab tilhører,“ (efter den danske Adels Forslag og Samtykte) betale i Skat en Fjerdedeel af sin Søn Statholderen og Kantsleren tilmelde derfor Lensmanden i Throndhjem, at Kongen har paalagt dem at „proponere“ Geistligheden og Borgerstanden i Norge det samme.