Side:Ludvig Daae - Throndhjems Stifts geistlige Historie fra Reformationen til 1814.djvu/117

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
103

Troskab imod ham som „Norges rette Arve-Herre og Konning“ og indgav et Bønskrift, hvilket vel at merke fra først til sidst kun angaar verdslige Erinder, nemlig at udbede Kongens Omsorg for Prestekaldenes Forbedring, Presteenkernes Forsørgelse, Friskyds for Bisper og Provster til Visitatsreiser og paa Reiser til Stændernes Forsamlinger o. s. v. samt klager over Bøndernes Uvillighed til at yde Fiske- og Kvægtiende[1]. Til noget Resultat have disse Forestillinger dog neppe ledet.

4. Tidsfølgen fører os dernæst til at omtale en Sag, der vistnok først hundrede Aar efter Mag. Erik Bredals Død er bleven nævnt offentlig, men dog har bidraget meget til at omgive Mandens Minde med en vis Glands. Det er Fortællingen om, at han havde den Plan at faa et Universitet oprettet i Throndhjem. Denne hele Sag opløser sig dog vel beseet, til saagodtsom ingenting. Vel er det ingen mindre Mand end Gerhard Schøning, der har sat denne Beretning i Omløb, men han nævner vel at merke Sagen kun i en Mindetale over J. E. Gunnerus[2], hvori det da tager sig særdeles smukt ud at tvende throndhjemske Biskoper kunde gjøres til Hovednavnene i den norske Universitetssags Historie. Jeg har havt Anledning til at undersøge Schønings eneste Kilde til denne Beretning, nemlig et latinsk Brev af 1651[3] fra en Student, som ved den Tid opholdt sig i Throndhjem, og man vil heraf see, at det hele bestod deri, at Bredal i det nævnte Aar holdt nogle Forelæsninger over Hebraisk for de paa den Tid temmelig talrige Studenter i Byen, at han lod Disputations-Theses opslaa paa Domkirkedøren, og at han med en vis Høitidelighed afholdt Bispeexamen, eller den i sin Tid vigtige, men allerede da paa de fleste Steder betydningsløse Prøve, som Ordinander underkaste sig hos Biskopen, førend de modtage den prestelige Vielse. Bredal lod nemlig fortælles der i Bre-

  1. Beretningen om Hyldingen, som forresten findes udførlig beskreven i Norske Saml. 4to, er her taget af Kapitelsbogen No. 2.
  2. Willes Samling af Mindetaler 58–59.
  3. Dette Brev findes i Afskrift (med B. Dass’s Haand) i det danske Geheimearkivs saakaldte norske Diplomatarium.