Side:Ludvig Daae - Throndhjems Stifts geistlige Historie fra Reformationen til 1814.djvu/116

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
102

Kald og, for at kunne beholde disse, sende et Bønskrift til Dronning Kristine[1]. At Presterne have fulgt dette Raad, og at de idetmindste for en stor Deel have beholdt sine Kald, er høist rimeligt. Paa de svenske Rigsdage i 1645–46 sees idetmindste to norsk-jemtelandske Prester at have givet Møde som Repræsentanter, deriblandt endog en af dem, som have undertegnet den nævnte Skrivelse, Hr. Jens Henningssøn[2].

Endnu maa, inden vi vende Blikket bort fra Hannibals-Feidens Historie, til Slutning omtales, hvorledes Presteskabet beskattedes. Af Kapitelsbogen seer man nemlig, at „al Geistlighedens Rente“ (ɔ: faste Indtægter) i Stiftet beløb sig til 4949 Daler om Aaret. Heraf var i tre Aar skattet tilsammen 9613 Daler!

3. Ikke fulde tre Aar efter denne for Norge sørgelige Fredsslutning døde Kong Kristian den fjerde paa Rosenborg Slot den 28de Febr. 1648. Som bekjendt varede det flere Maaneder, inden Sønnen Frederik den tredie blev tagen til Konge af det danske Rigsraad; hans Hylding fandt for Danmarks Vedkommende først Sted i Juli, og 24de August var Kongen tilstede i Oslo for der at hyldes af Norges Stænder. Her fremmødte paa Throndhjems Kapitels og Stiftets Presteskabs Vegne foruden Biskopen ikke mindre en 24 Udsendinge, hvis Navne endnu ere bevarede. Efter gammel Skik bleve endeel Forestillinger gjorte den nyvalgte Konge og de ham ledsagende danske Magnater, saaledes klagede Throndhjems Kapitels Udsendinge over „Havets Misfiskende,“ over „Landbøndernes Forarmelse“ o. s. v. og grundede herpaa en (visselig høist beføiet) Bøn om Lettelse i de haarde Paalæg. Det hele norske Presteskab forsikrede Oldenborgeren i Almindelighed om sin

  1. Presternes Skrivelse saavelsom Bredals Svar ere – som saamange andre gamle Ting – afskrevne og derved bevarede af M. Benjamin Dass, hvis Afskrift findes i det danske Geheimearkivs saakaldte norske Diplomatarium. Presternes Brev er undertegnet af Provsten, Hr. Olaf Pederssøn i Bryndflod, Hr. Magnus Pederssøn i Sund og Hr. Jens Henningssøn i Aaviken.
  2. A. Hülphers, Jämtelands Beskrivelse (Vesteraas 1775), Anh. p. 6.