Side:Ludvig Daae - Geistliges Kaldelse i den norske Kirke efter Reformationen.djvu/96

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
92

Drammen fik c. 1740 hver en Katechet, men paa det sidste Sted bortfaldt Embedet allerede ved første Ledighed. I Throndhjem ansattes Katecheter ved de to Hovedkirker[1]

Allerede før Christian den Sjettes Tid havde der dog været ansatte enkelte uordinerede Geistlige, der i Meget minde om Katecheterne, især om Nutidens. Saaledes gaves allerede i det syttende Aarhundrede saavel paa Bragernæs som paa Strømsø i Drammen «Aftensangs-Prædikanter«, som tillige vare «Rektorer« ved de smaa Skoler, som fandtes i disse dengang adskilte Byer. Disse kaldtes af Biskoppen[2].

Degne eller Klokkere kaldtes indtil Enevældens Indførelse paa samme Maade, som Sognepræsterne, altsaa dels af Patronerne, hvor saadanne gaves, dels (i Norge altsaa saagodtsom stedse) af Almuen, som efter den norske Ordinants skulde opnævne sex Valgmænd, der med Sognepræsten som Formand udkaarede Degn. Men mangesteds[3] vilde Almuen ikke give Noget til Degnens Underholdning, og i heldigste Tilfælde ydede de ham saa Lidet, at man til Degne maatte nøie sig med aldeles udarmede

  1. Om Katecheternes Embede se H. Ussing, Kirkeforfatn. i de danske Stater. III, 1. S. 330 fgg.
  2. P. N. Hesselberg, Efterretninger angaaende Strømsø By. S. 129–140.
  3. Især i det fra Arilds Tid af til alle Ydelser i særegen Grad uvillige Stavangers (Christianssands) Stift, hvor der endnu i 1611 mangesteds savnedes Degne. Se Faye, Chr.sands Stifts Bispehistorie. S. 209.