Side:Ludvig Daae - Geistliges Kaldelse i den norske Kirke efter Reformationen.djvu/95

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
91

diske Krig ogsaa inden Norges Grænser ansattes i temmelig stort Antal, beskikkedes af Kongen efter Forslag af en Biskop, i Almindelighed vistnok Sjællands, dog stundom ogsaa efter andre Bispers, saaledes i 1716 efter Indstilling af Biskop Deichmann i Christiania[1].

Den i Frederik den Fjerdes Dage begyndende Missions-Virksomhed i Finmarken, Grønland og Ostindien nødvendiggjorde en ny Klasse Geistlige, Missionærer, der dels synes at have været ordinerede, dels ikke. De ansattes udentvivl oftest foreløbig af Missionens Ledere, saaledes i Finmarken af Thomas v. Westen og senere af Bisperne, og fik senere kongelig Bekræftelse, ifald de skulde ordineres. I de første Aar af vort Aarhundrede forekomme i Finmarken saakaldte «ordinerede Lærere« istedetfor Missionærer[2].

Omtrent samtidig med Konfirmationens Indførelse ansattes endel Katecheter, der vel udnævntes af Kongen, men ikke fik geistlig Ordination. De skulde aflægge Embedsed for Biskoppen, indsættes offentlig fra Prædikestolen og have sorte Klæder med Kappe (saakaldet smal Studenterkappe) og en liden Krave (Bladkrave). Her i Norge ansattes vistnok kun faa saadanne Katecheter. Christiania og

  1. Se «Norske Samlinger« 8vo. I. 401–402. Se L.Daae, Af Geh.-Raad Bülows Papirer. S. 14.
  2. Se Erlandsens Biogr. Efterretn. om Geistligheden i Tromsø Stift, paa flere Steder, samt Hammonds Missionshistorie.