Foruden Sognepræster og Kapellaner have ogsaa til enkelte Tider eller paa enkelt Sted andre Arter af Præster forekommet. Saaledes naturligvis især i Krigstider Feltpræster og Skibspræster. Feltpræster, der fornemmelig under den store nor-
sker det, at saamange norske Kapellaner forlade deres Embeder og overhænge D. Maj. om Sognekald.» Det hjalp ikke, forsikrer Clausen videre, at Sognepræsterne herefter skulde foreslaa flere Kandidater til Kapellan, thi de havde Bisperne paa sin Side og fik den frem, som de vilde have. Forandring burde ske heri; «derved kunde forebygges de utilladelige Akkorder om Giftermaal, som Mange have maattet indgaa for at blive Kapellaner; derved kunde mangen brav Student komme frem, som nu sættes tilside, enten fordi hans Samvittighed ikke tillader ham at gaa ind paa nogen ubillig Akkord, eller fordi han er fattig, thi Sognepræsterne ser gjerne til at faa dem, som have Midler, paa det at de kan komme ud med desto mindre Løn«. – «Den ringeste Husmand i Sognet kan dog komme fra sit Arbeide i en varm Stue om Vinteren, men naar Kapellanen kommer vaad og forfrossen hjem af Kirkerne paa et koldt Kammer, faa ingen af Tjenerne Forlov at lægge varme i hans Ovn o. s. v. o. s. v... Ja Kapellanen er ulykkeligere end den ringeste Dreng i Gaarden, thi han kan kvittere sin Tjeneste og faa sin Kost paa et andet Sted, men Kapellanen han maa taale og fordrage de største Inkonvenientier«.
