Vedkommende var det udtrykkelig fastsat ved den saakaldte «Reformats« af 1589[1], i hvilke Kald saadanne Residenter skulde findes; stundom kunde der forresten under en Sognepræst sortere to saadanne[2].
Disse Residenter kaldtes af Sognepræsterne selv og nøde en i Reformatsen bestemt Løn, der omrent svarede til Vicepastorernes i Præbendekaldene, idet sognepræsten nød de faste, Residenten de uvisse Indtægter[3]. Naar et saadant re-
- ↑ Dette for den nordenfjeldske Historie særdeles vigtige Dokument er trykt i det Kgl. Norske Videnskabers Selskabs Skrifter i 19de Aarhundrede. I. 363–432.
- ↑ Saaledes var f. Ex. Bod et residerende Kapellani under Akerøen, Grip under Kværnæs, Surendal under Stangvik, Lexviken under Frosten; Bodø, Alstahoug o. fl. havde to Residenter. I Akershus Stift havde Tønset to saadanne residerende Kapellaner, en 3, en anden 7 Mile fra Hovedkirken; Rendalen laa paa samme Maade under Aamot, Bamle i Begyndelsen af forrige Aarhundrede under Kragerø, Solum under Skien o. s. v. Endnu i vor Tid har den residerende Kapellan i Krydsherreds Annex til Sigdal staaet i et Forhold til Sognepræsten, der minder om de gamle Residenters.
- ↑
«Det bliver gemenlig saaledes afsagt
At til Residerende vorder aflagt,
Hvad Kirken og Alteret giver,
Som Børnedaab, Altergang Offer og Alt,
Af Pusefæ, Vielser, hvad som der faldt,
Det Vice-Pastorernes bliver,
Men Landskyld og Tiender af Silden og Rug
Henlægges til Pastor, til Bordet og Dug.
Enhver haver Sit til at raade«.(Peder Dass, «Nordlands Trompet«. – «Pusafé er et oldnorsk Ord af pusa [sponsa, épouse], Hustru, og fé i Bet. Eiendom).
