bestemte Exempler paa Indehavere af saadan Ret. En anden Sag var det, at Adelsmænd ganske vist i Gjerningen have havt stor og afgjørende Indflydelse paa Menighedsvalgenes Udfald i de Præstegjeld, hvor de vare bosatte. Saadant nævnes f. Ex. udtrykkelig for Onsø Præstegjelds Vedkommende, hvor Jens Bjelke hyppig opholdt sig[1]. Enkelte Adelsmænd lode ordinere egne «Hofprædikanter« eller Gaardspræster, saaledes den nysnævnte Peder Iversen paa Fritsø og Hartvig Huitfeldt (1629)[2]
Efter 1660 kjendes følgende Exempler paa privat Kaldsret:
a) I Jarlsbergs Grevskab for Præstegjeldene inden dettes Grænser. Under en af Grevernes Umyndighed forbeholdt Kongen sig selv midlertidig Kaldsretten (Reskr. 14de Nov. 1738). Ifølge kgl. Tilladelse af 6te Febr. 1750 solgte Greven nogle Sognekirker, men forbeholdt sig Patronatsretten til dem.
b) I Laurvigs Grevskab paa samme Maade,
- ↑ G. Treschows Jubellærere S. 175.
- ↑ I Biskop N. Glostrups utrykte Visitatsbøger (Arnam. 893. 4. Kbh. Univ. Bibl.) heder det: «Rakkestad d. 7 Febr. Her ordinerede jeg Thomas Friis at være velb. Hartvig Huitfeldts Præst paa hans Gaard indtil videre Befordring, haver ogsaa velbemeldte gode Mands Kaldsbrev. Blev examineret udi Hr. Baards, Hr. Jenses paa Skjebergs og Hr. Madses, Kapellan i Rakkestad, deres præsentia, for hvilke jeg ogsaa oplæste lydelig forne. Hartvigs Kaldsbrev, til Thomas Friis udgivet«.
