«Nu maatte man spørge, hvor kommer det sig,
At geistlige Renter er skiftet ulig,
Pastores opbærer det meste,
Thi dennem er alleslags Tiender forundt.
Men det falder ikke Halvparten saa rundt
For Vicepastorer de fleste.
Formedelst slig Deling af Renter og Gods
Indsniger sig tidt en Fortrydelse hos,
At Brødrene leve ukjær1ig,
Fordi saa Pastorer er Tiender beskj ært,
Derover saa se Kapellanerne tvert,
Som Mars i forstyrrede Veirlig.
De lader sig ogsaa forlyde vel tidt,
At Andre bortsnapper al deres Profit,
Maa slæbe for fremmed Indtægter;
De sige, det er deres Arbeid og Sved,
Mens Andres Tænder forlækres derved
– – – – – – – – – – – –
– – – – – – – – – – – –
Men synes det de Residerende saa,
At deres Indtægter kun lidet forslaa,
Saa stige de af for en Anden
Og give brødløse Studentere Rum,
Der skulle vel hundrede beile derom
Ja bøie til Jorden med Panden«.
Ogsaa i Rigets andre Stifter fandtes enkelte Præstegjeld, der vare henlagte under Bispestolen, Stiftsstadens theologiske Lektorat o. s. v.
Saaledes var i Bergens Stift Fane Sognekald underlagt Lektoratet og Hammers Sognekald Rektoratet ved den lærde Skole. De bestyredes altsaa ved Vicepastorer. En Rektor (Arnold de Fine, bekjendt som Historiker og siden Bisp i Throndhjem) lod sig ordinere for tillige selv at forrette i Hammer, men derimod gjorde Biskoppen og Lehnsherren
