Ved Universitetsfundatsen af 7de Mai 1788 afskaffedes
den gamle Skik, at Candidaten kunde «læse
til« en bestemt Character, og ved at nøie sig med en
ringere saadan fritoges for en stor Del af Pensum[1].
I den katholske Tid havde, hos os fornemmelig i Nidaros Erkestift, Domcapitlets Medlemmer ofte tillige været Sognepræster til de største af stiftets Landsmenigheder. I Erkestiftet gaves hele 24 saadanne<ref follow="p72">de publiqve skolers Hjelp formere Studenteres Tal, og, naar de ere komne saavidt, maa de søge deres Brød paa samme Maade, som deres Læremester. Naar de endelig i deres Fattigdom faa listet sig gjennem Examina, ere udslæbte af det fortrædelige Skolearbeide og begynde at blive til Alders, komme de til Kjøbenhavn for at søge om et Embede. De ligge der i mange Aar paa Løfter og sætte deres egne faa Penge til og Andres med. Og da de rige og muntre unge Mennesker ansee de theologiske Embeder og andre Kirketjenester, som Klokker- og Degne-Embeder, for alvorlige eller nedrige for sig, lægge de sig paa Moden efter Jura eller tragte efter Krigsstanden, overlader altsaa til de Fattige at være Theologer, og disse ere da af alleslags Stænder, følgelig af forskjellig Education, Lærdom og Opførsel, hvoraf Følgerne ere altfor tydelige og beklagelige« (Chr. Intelligentssedler, ved 1765).
- ↑ Jfr. W. Erichsen, Geistlig Stat, Kbhvn 1830, 4. i Forerindringen.
