en rum Tid efter Enevoldsmagtens Indførelse nærmest at betragte som en Præsteskole. Først 1736 oprettedes en juridisk Examen, og længe efter den Tid vedblev man ikke sjelden at bortgive juridiske Embeder til Ustuderede. For Læger var der ikke mange Pladse, og de medicinske Studerendes Antal blev altsaa lidet. De allerfleste Studenters Maal blev derfor fremdeles Tjeneste i Kirken ener Skolen, og som Følge heraf maatte Efterspørgselen efter Præstekald blive meget stærk[1]. Mangen examineret Theolog drev det aldrig videre end til at blive Klokker, og ikke sjelden tør der blandt dem, som ikke op-
- ↑ Den kundskabsrige og hæderlige Marcus Volqvartz bekjendt som religiøs Digter (Sjelens Luth), hentyder (1708) til Vanskeligheden af at opnaa geistligt Embede i disse Ord:
«Et Seminarium for os jo Graven bliver,
Naar vor Samvittighed god Attestats os giver;
I Døden vor Dimis med Simeon vi faar,
Saa Ærens Characteer paa vor Gravbakke staar.
Da skal Leviter ei om Brødet mere trætte,
Guds skjulte Himmel-Mann’ skal alle Sjele mætte.
Thi de, som skrevet er blandt de Udvalgtes Tal,
I Evighed for Gud de Præster blive skal.
1707 ved Examensreformen indrettedes en saakaldet Distinktionsprotokol, meldte sig omtrent 600 ældre Candidater for at faa sine Navne indførte i denne. Af disse vare f. Ex. 61 Personer Candidater fra 1705, 70 Personer Candidater fra 1703 o. s. v. I Aaret 1791 absolveredes theologisk Examen af 80 Candidater, i 1792 af 62, i 1792 af 62,i 1801 af 78 o. s. v. Derefter aftog deres Antal i Krigsaarene: i 1808 kun 21, i 1809 27, i 1813 20 o. s. v.
