stein,[1] Universitetets Patron, lod ikke dette vink upaaagtet og henvendte sig 1754 til flere medicinske og andre Professorer med den Forestilling, «at det var Kongens Villie, at de mathematiske og især physiske Videnskaber skulde være mere almindelige, og at man for Tiden ei fandt bedre Middel dertil, end, at endel af dem, som lægge sig efter Theologien, dels opmuntres, dels imponeres at lægge sig efter Physiken tillige».
Pontoppidan blev kort efter Prokantsler ved Universitetet (1755) og maatte nu arbeide paa at dæmpe den Iver, han selv i nogen Grad havde bidraget til at vække. De Professorer, til hvilke Holstein havde henvendt sig, havde nemlig med stor Begeistring grebet hans Forslag og ikke alene indstillet, at der maatte udsættes Præmier i Penge for de Theologer (og Jurister), som lagde sig efter Medicin, Physik o. s. v., men ligefrem udtalt, at disse endog burde befordres «ceteris paribus» fremfor Andre til geistlige (og juridiske) Embeder. En Kommission blev da nedsat, bestaaende af Theologerne Biskop L. Harboe og Nordmanden, Prof. Dr. P. Holm, samt de bekjendte Statsmænd og Lærde’ Luxdorph, Stampe og Hielmstierne. Theologerne protesterede og mente, at en Geistlig havde fuldkommen nok med sit eget Fag; til dem sluttede sig ogsaa Luxdorph, som fandt, at i slige Ting «vare Theologerne de eneste kompe-
- ↑ Om den Maade, hvorpaa Holstein behandlede supplicanter, findes nogle Bemærkninger i Dorothea Biehls historiske Breve (Dansk Hist. Tidsskrift 3 R. B. 4, 322–323)
