der opholdt sig i dette, og aarlig indsende Indberetninger til Konsistorium om deres Liv og Forhold. Hengav nogen studiosus sig til usømmeligt Levnet, skulde Konsistoriet i Kjøbenhavn udstryge ham af sin Distinktionsprotokol og dermed enhver Udsigt til Befordring bortfalde. Saasnart noget Præstekald blev ledigt, hvortil Kongen havde Kaldsret, skulde Konsistorium i Kjøbenhavn af den Klasse Studiosi, der svarede til den Klasse af Embeder, hvortil det ledige Kald kunde henføres, udpege 6 Studiosi, hvoraf Kongen skulde udnævne en til Sognepræst, dog saa, at han, førend Kaldsbrev udstedtes, skulde holde Prøveprædiken for sin tilkommende Menighed. Særeget Hensyn skulde tages til at Præstekald i Danmark i Regelen bleve besatte med indfødte Danske og ligesaa i Norge med indfødte Nordmænd, i begge Lande endog helst med Studiosi af den Provins, hvori Præstegjeldet var beliggende, «paa det de, som Menighederne skulde betjene, særdeles i Norge, desbedre kunne være vante til de besværlige Reiser, som falde mellem Kirkerne». Bispeexamen skulde fremdeles vedblive, dog saa, at den herefter skulde afholdes i overvær af tre til fire af stiftsstadens lærdeste Gejstlige. Biskopperne skulde strengt tilpligtes ikke at tage Foræringer af nogen Ordinand.
Da Forslagene, i hvilke dog Biskop Bornemann fordetmeste havde været uenig med sine Kolleger, forelagdes for Regjeringen, fandt de Bestemmelser, som vare foreslaaede om Embedsexamen, fuldkommen dennes Bifald og bleve ved Forordning af 1ste Au-
