gust 1707 ogsaa antagne af Kongen. Samtlige øvrige Forslag bleve derimod henlagte, og Kjøbenhavns Geistlighed opnaaede altsaa ligesaalidt dennegang, som tidligere, at se sin Yndlingstanke, et Konsistoriums Oprettelse, gjennemført. «Vi have (heder det i den kgl. Resol.) aldrig havt udi Tanker at indrette et consistorium ecelesiasticum, som udentvivl en og anden vidtløftighed vilde bringe tilveie». Ikkedestomindre maa Kommissionens Forslag ansees som ret mærkelige, og vi have derfor ikke betænkt os paa udførlig at gjengive dem her[1].
Af alle Oldenborgske Konger har Ingen, maaske Christian den Fjerde ene undtagen, omfattet de kirkelige Forhold med den Varme, som Christian den Sjette, og dette kom selvfølgelig ogsaa tilsyne i en levende Interesse for Præsteembedernes Besættelse. Kongens Brevvexling med sin Hofprædikant og Skriftefader, I. B. Bluhme, indeholder de bedste Beviser paa, hvor omhyggelig Christian selv overvejede ane Befordringsspørgsmaal inden Geistligheden[2]. Bluhme nød i denne Henseende uindskrænket Tillid, fordi han efter Kongens Mening «intet
