paa det samme Examen maa være saa vel til Opmuntring for de Flittige som til Frygt for de Dovne, som vel ville lade sig høre paa Prædikestolen, men ikke skjøtte om at have nøiagtige Fundameriter i sine Studiis».
Dernæst bragtes paany i Forslag oprettelsen af et Seminarium ecclesiasticum, hvortil skulde beskikkes een Del af Kjøbenhavns fornemste Gejstlige, som paa en vis Dag og Sted kunde holde deres sessioner til at sætte i Verk, hvad dem i Forordningen vorder anbefalet». For dette Consistorium skulde alle angive sig, som agtede at søge et Præsteembede i et af Rigerne, fremvise sine Examensvidnesbyrd fra Universitetet samt Attester for sit Forhold fra vedkommende Provst og Biskop samt endelig holde Prøveprædiken. Paa denne Maade kunde der «samles et Seminarium, hvoraf efterhaanden kan tages de, som Præsteembedet skulle voceres». Men, «som den Allerhøieste forlener ikke Alle lige mange Pund til sin Tjeneste, og alle Menigheder behøve ikke lige lærde eller lige begavede Prædikanter, saa kunde de dygtige befundne Personer distingveres i Protokollen i tre differente Klasser, saa at i den første antegnes de, som have suffisant Lærdom og gode Gaver, i den anden de, som have suffisant Lærdom, men middelmaadige Gaver, i den tredje de, som ere af middelmaadige, baade Lærdom og Gaver». Bisper og Provster skulde hver i sit Embedsdistrikt føre nøjagtige Fortegnelser over de theologiske Kandidater (eller, som man dengang ogsaa efter bestaaet Examen kaldte dem, Studiosi),
