dog forskjellige Charakterer: Laudabilis (der sjelden forekom), haud illaud., hand contemn. (der var noget bedre end den følgende Grad), non contemn., mediocris, og endelig den daarligste Charakter: illum (sc. recipimus), der var kun lidet bedre, end Rejektion, saa at de Fleste, der fik den, gjerne søgte ved Omexamination at opnaa bedre Vidnesbyrd.
For at raade Bod paa Klagerne over disse Misligheder nedsattes i 1705 en Kommission, bestaaende af Sjællands Biskop Henrik Borneman, Confessionarius Peder Jespersen og Professor Hans Vandal, der hver for sig skulde gjøre Forslag til Forbedringer ikke alene af Examensvæsenet, men overhoved af de raadende Forhold med Hensyn til Præstekaldenes Besættelse. Senere tilkaldtes ogsaa Prof. Masius og den tydske Hofprædikant Dr. Frants Julius Lütkens.
Fra disse Mænd fremkom nu en Række af udførlige Forslag. Theologisk Examen skulde afholdes en Gang maanedlig og herefter offentlig, paa Konsistoriet i Alles Paahør, som havde Lyst til at være tilstede, den tidligere Skik med privat Examination ikke finde Sted mere, Protokoller føres af Notarier over Spørgsmaal og Svar. Examinatorerne, de theologiske Professorer, skulde herefter i Forening anstille Prøven, og under Ed forpligte sig til uden Persons Anseelse og Medynk at rejicere dem, «som saa grove befindes, at de ej kan gjøre nøiagtig Besked for den nødvendige Lærdom og den med Skriftens Ord rettelig stadfæste, eller ikke befindes med skjellig Flid at være verseret in lectione biblica,
