Den kjøbenhavnske Gejstlighed var misfornøiet
med Griffenfeldt, som havde modsat sig det af Geistligheden
yndede Forslag om et «Seminarium» og
dette bidrog vistnok meget til, at han, da han var
styrtet, ikke undgik de værste Beskyldninger for
Simoni. Han skulde, fortalte man, have beriget sig
ved at tage Skjenk og Gave af Embedsansøgere[1].
Ganske fritages for denne Sigtelse kan Griffenfeldt
vistnok ikke, og selv svarede han paa Beskyldningen:
«Med Kjøb og Salg havde han Intet havt at
- ↑ Den bekjendte bitre Satiriker Jacob Worm, der forresten tidligere havde dediceret Bøger til Griffenfeldt, skrev nu et Smædedigt om ham under Form af en «Samtale mellem Theologus og Politicus». Efter her at have beskyldt den sidste, hvormed han naturligvis sigter til Griffenfeldt, for den groveste Vantro, ja endog Atheisme, lader han ham ogsaa udbryde:
(Odin Wolff, Peder Griffenfeldts Levnet Kbh. 1820. 4. S. 124–126).
«Guds Kirke og Alter jeg sætter paa Spil,
Tilkjøbs kan erlanges det Kald, som man vil,
For hundred’ Ducater og flere dertil».
recommandirt, hatte gute res, bewegliche Gaben, scheinet, dass er Mag. Michael nachaffen will, kann wohl einmal befordert werden». – «28 Sept. Christen Tøbring, mittelmäszige res und Gaben, zum Dorf-Prediger aufgelegt». – «23 Nov. 1572. Ole Jacobsen, ziemlich gate res, mittelmäszige Gaben, soll nach Drontheim». (Blev kort efter Hjelpepræst, senere Sognepræst ved Throndhjems Domkirke). – «8 Aug. 1674. Christen Larsen, meines Gärtners Sohn, schlechte res und Gaben, stiess etwas an, muss sich besser üben, und dann eine kleine Dorf-Pfarre»
