havne Forsvar mod Carl Gustav, paa denne Maade belønnedes.
En Valghistorie kan her være paa sin Plads. I Brønøen paa Helgeland var den gamle Præst, Hr. Hans Magessøn, død 1665. Kapellanen Hr. Henrik Jenssøn lovede at ægte den Afdødes Datter, fik saaledes Almuen for sig og blev efter «foregaaende Bøn« af dennes syv Fuldmægtige valgt til Sognepræst. Men Biskop Erik Bredal havde selv en Svigersøn, Mag. Hans à Mønichen fra Danmark, for hvem han interesserede sig, og skaffede derfor denne Kongebrev paa Embedet. Almuen og Præsteenken satte sig imidlertid kraftigt til Modværge. De udfærdigede en Forestilling af følgende Indhold: «Alt siden Luthers og Reformationens Tider havde den samme Præstefamilie, Enkens Forfædre boet i Brønø Præstegaard og alle været fromme Folk, dertil havde de ogsaa tilsat sine Midler paa Præstegaardens Bygning og reisende Folks Underholdning baade af Øvrighed og Undersatter, thi Alle, som her i Landet reise enten nord eller sør, maa endelig til Brønø og ligge der undertiden med mange Rorsfolk paa nogle Dages Tid og fortære frit i Præstegaarden uden noget Vederlag[1]. Derhos havde Biskop Bredal tidligere
- ↑ Idelig forekommer (og det endog meget længere ned i Tiden) Vidnesbyrd om, at Præstegaardene af Reisende, fornemmelig af saadanne, der havde offentligt Ærinde, uden videre benyttedes som Gjestgivergaarde. Somme Sognepræster, hvis Bolig laa lige i den alfare Vei, havde endog i Betragtning heraf særegne Begun-
