stedse givet Hr. Henrik gode Vidnesbyrd, ligeindtil der blev Tale om hans egen Svigersøn, men det var jo rigtignok for hver Mand vitterligt, hvor mesterlig samme Biskop sit eget Huses Nytte med Guds Æres og Menighedens Opbyggelses Skin haver bemantlet.« Med denne Skrivelse sendtes en Thord Horn til Christiania for at forebringe Sagen for Statholder Gyldenløve. Denne tog Bøndernes Parti, men Udfaldet blev dog, at Bredal satte Møinichens Beskikkelse igjennem. Dog fik Præsteenkens Søn af første Ægteskab, Biskop Rosing i Christiania., saa meget udrettet, at en Kommission i Sagens Anledning blev nedsat i Kjøbenhavn et Par Aar senere; Kommissarierne, Statholder Gyldenløve og Erkebiskop Hans Svane, dømte Biskop Bredal til at betale Præsteenken i Brønø 500 Rigsdaler[1].
Imidlertid forberedtes gjennem en Række af Rescripter Menighedsvalgets fuldstændige Afskaffelse. Under 4de Juni 1667 paalagdes det Biskoperne at indmelde til det danske Cancelli, hvergang et Valg var foregaaet, og at opsætte Ordinationen, indtil kongelig Resolution var indløben. 28de Oktober 1669 bestemtes, at herefter skulde intet Hensyn tages til ældre almindelige Expectancebreve, men kun til saadanne, der lød paa bestemt Embede. Endelig kom Reskr. af 20de Mai 1670 om, at Kollatser fra
- ↑ Documenter i Geh. Arch. L. Daae, Thjems St. geistl. Hist. 114–115.
stigelser, idet Præbender, Kongetiender o. s. v. vare dem tilstaaede.
