Side:Ludvig Daae - Geistliges Kaldelse i den norske Kirke efter Reformationen.djvu/45

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
41

at den var bleven indført i Danmark. Hvorledes de brugte den, have vi seet. Efter omtrent halvandet hundrede Aars Forløb mistede de den ligesaa uventet som de havde modtaget den, og atter kom Stedet til Forandringen udenfra.


III.
Kaldsretten fratages Menighederne.

Som allerede tidligere paapeget, skyldtes det Christian den Tredies Ordholdenhed mod en Del af sine Undersaatter, at Menighederne i Danmark og dermed tillige i Norge vare komne i Besiddelse af Kaldsretten. Hans nærmeste Eftermænd vedbleve at besjæles, om just ikke af Stamfaderens inderlige Fromhed og Kjærlighed til Kirken, saa dog af en Pietet og Agtelse for Alt, hvad der stod i Forbindelse med denne, der medrette har været betragtet som en af det Oldenborgske Kongehuses smukkeste Egenskaber. Den samme Aand, der saa tydelig fremtræder i disse Kongers omhyggelige Bestræbelser for at vedligeholde Lærens Renhed og hindre ethvert Kjætteris opkomst eller Udbredelse i sine Riger, bevirkede, at de længe afholdt sig fra at foretage nogen indgribende Forandring i den under selve Reformatorernes Tid og tildels med deres Billigelse fastsatte kirkelige Lovgivning. Selv Bestemmelserne for Bispevalget, skjønt faktisk jævnlig til-