ligesaa Meldalen (1590–1725), Stod 1668–1761) og Agerøen (1622–1725)[1] Sande Kald i Jarlsberg var i 5 Sognepræsters Tid arveligt formedelst 5 Giftermaal i Tiden 1558–1723[2].
Menighedernes Valgret fremkaldte af og til ogsaa formelige Overenskomster mellem Almuen og Candidaten, sigtende til Eftergivenhed fra sidsnævntes Side med Hensyn til de geistlige Indtægter og Rettigheder. Saadanne Transactioner bleve naturligvis ifølge Sagens Natur saavidt muligt hemmeligholdte, men at man dog ikke altid formaaede at holde dem skjulte, fremgaar af flere Vidnesbyrd navnlig fra Danmark. Ved et Landemode i Lund 1567 omtaltes saaledes, at visse Præster endog havde lovet at eftergive Tiende for at blive valgte. Et samtidigt Synodalmonitum fra Roskilde kaster et eiendommeligt Streiflys over, hvorledes et Menighedsvalg i Virkeligheden kunde see ud, naar det udtaler sig saaledes: «Ingen skal for Gunst og Gave komme i
- ↑ Erlandsen, Throndhjems Stifts Geistlighed under vedkommende Kald. Lignende Exempler ville her kunne findes under Klæbo, Melhus, Opdal, Ytterøen, Bjørnør m. fl. Paa sidstnævnte Sted hændte det i 17de Aarh., at den afdøde Præsts Datter var forlovet med en Student eller Capellan, men da han ikke fik Kaldet, tilfaldt ogsaa Kjæresten den foretrukne Concurrent. Da imidlertid denne druknede sig, kom Raden til den forrige Gang forskudte, som nu tog baade Kaldet og sin fordums Kjæreste i Besiddelse.
- ↑ J. Müller, Forsøg til Beskrivelse over Jarlsbergs Provsti, Kbh. 1772, 4., S. 76–77.
