Tydskland, og her blev Spørgsmaalet paa tydsk Vis endog videnskabelig drøftet.[1]
Efterlod den afdøde Præst ikke Enke, eller gjorde Candidaten Vanskelighed er ved at ægte Enken, kunde den forrige Præstefamilies Tarv varetages ved Ægteskab mellem den nye Præst og Formandens Datter, hvilket Tilfælde ligeledes meget ofte forekom, især hvor den Afdøde havde havt personel Kapellan, thi da faldt et saadant Parti vistnok saagodtsom af sig selv eller var allerede stipuleret ved Capellanens Ansættelse.
Paa denne Maade, gjennem Præstesønner, Præsteenker og Præstedøtre, frembragtes altsaa en vis Arvelighed i de geistlige Embeder, dannedes en ved agnatiske eller cognatiske Baand sammenknyttet Levi stamme i Folket. Exempler paa Præstekald, faktisk arvelige i samme Familie i flere Menneskealdre, kunne især hyppig opvises i Danmark. I Gamtofte i Fyen bestod saaledes Præsterækken fra 1537–1701 af lutter Sønner og Svigersønner, i Gjedsted i Jylland holdt samme Familie sig til 1699 o. s. v.[2] og for Norges Vedkommende kan anføres, at f. Ex. i Størdalen i Perioden 1570–1754 (med en eneste Afbrydelse) gik i Arv i samme Slægt,
