for godt at meddele den anden Ansøger, Hr. Hans, som intet Kaldsbrev havde, sin Collats paa Kongens Vegne og lod ham ved Fogden indsætte i Embedet. Provsten lod saa Hr. Hans stevne for Capitlet. Dette formente, vistnok med største Ret, at en «Provst og ikke en Foged skal en Prest indsætte« og fandt tillige, at Lehnsmanden havde handlet ganske ulovlig, da han gav Hr. Hans Collats uden i mindste Maade at bekymre sig om Superintendenten, hvortil kom, at heller ikke de syv Mænds Kaldsbrev, der lød paa Hr. Laurits, paa nogen lovlig Maade bleven underkjendt. Capitlet dømte derfor «Hr. Hans’s Indgang til Undals Cald ikke lovlig at være«, men tilføiede dog: «Efterdi han har Christopher Gjøes Collats, kunne vi ikke om samme Kald give nogen endelig Dom, men henstille Sagen til Kongens Afgjørelse«. Paa den anden Side fremlagde Hr. Hans Jørgensen en Erklæring fra 12 Mænd paa Almuens Vegne, hvori erklæredes, at denne oprindelig havde ønsket at vælge Hans Jørgensen, men var bleven hindret i at vælge ham af Provsten, der havde overtalt de syv Mænd o. s. v. Ogsaa Provstens Færd blev derfor anseet mindre lovmedholdig, og han dømtes i 20 Dalers Mulkt til Hospitalet i Stavanger. Hans Jørgensen Gotzow beholdt Undals Kald til sin Død.[1]
- ↑ See om denne Valgkamp A. Faye, Christianssands Bispehist. S. 232 fgg. (efter Stav. Kapitelsbog). Saavel Provsten, Jørgen Thomassøn, som Hans Jørgensen
