Hr. Thords Valg var fuldkommen lovligt. Hans danske Rival blev rasende over ikke at kunne trænge igjennem, og da han samtidig med ligesaa lidet Held søgte at faa Ly Kald paa Jedderen, «ønskede han sig Djævelen ivold, om han nogentid mere skulde komme paa Stavanger Prækestol«. Endnu i 1621 havde det ei lykkedes ham at faa noget Landkald «formedelst Misgunst hos Bønderne paa adskillige Steder efter den Frihed, de have til at kalde Sogneprest«, som det heder i Capitlets Erklæring om ham i sidstnævnte Aar.[1]
I Undals Præstegjeld ved Mandal forefaldt i 1629 en valgkamp som maaske i sit Slags er den mærkeligste der kjendes for Norges Vedkommende. Sognepræsten her, Søn og Eftermand af den berømte Sagaoversætter og Topograph Peder Claussøn, var død. Provsten, Hr. Jørgen Thomassøn, Sognepræst til Kvinesdal, indfandt sig da paa sædvanlig i Maade i Undal for at holde Bøn og Paakaldelse i Anledning af Ledigheden. En Laurits Hanssøn, der kaldes «Hr.« og altsaa var en ordineret Mand, formodentlig Kapellan, fik derpaa Lov at holde Valgprædiken for Almuen, men neppe var dette skeet, førend Bygde-Lensmanden reiste sig og opfordrede Almuen til Ingen at vælge, førend den ogsaa havde hørt Kapellanen fra Lister, Hr. Hans Jørgensøn Gotzow.
- ↑ Jfr. A. Faye, Christianssands Stifts Bispe- og Stiftshistorie. Chra. 1867. S. 215. Da imidlertid Faye har misforstaaet sin Kilde (Stavanger Stifts Kapitelsbog i Rigsarchivet), er min Fremstilling noget afvigende fra hans.
