Side:Ludvig Daae - Geistliges Kaldelse i den norske Kirke efter Reformationen.djvu/31

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
27

fik Almuens Kaldsbrev. Hr. Nils havde imidlertid en Ven i Fogden, der paa den fraværende Lehnsmands Vegne gjorde Indsigelser mod Valget og stevnede Hr. Thord for Capitlet. For at faa Valget kuldkastet fremsatte Fogden forskjellige Indvendinger, saaledes, at Hr. Thord« ikke af sin tilbørlig Øvrighed havde søgt«, at der var en Del af Almuen, navnlig i Annexet, som ikke havde været tilstede den Dag, da Udvælgelsen af de syv Mænd foregik o. s. v. Hr. Thord oplyste derimod, at Superintendenten paa hans Henvendelse til denne før Valget, havde svaret, at «han vidste sig Intet hermed at kunne befatte, førend Hr. Thord efter lovlig Kald blev forskreven og forvist til hannem«; han vidste derfor ikke «hvorledes han ikke saadant Kald skulde have søgt hos sin tilbørlige Øvrighed, som dog aldrig pleier at kalde Nogen, men at samtykke og stadfæste det Kald, som er givet af Almuen efter Ordinantsen». Med Hensyn til den anden Indvending svaredes, at Valget var paa tilbørlig Maade iforveien tillyst for Annexets Menighed, saa at de Bønder af denne, der vare udeblevne fra Udvælgelsen af de syv Fuldmægtige. der fandt Sted for begge Sogne under Et ved Hovedkirken, i den Henseende Intet havde at beklage sig over.[1] Capitlets Dom gik derefter ud paa, at

  1. Omtrent samtidig med denne Valgstrid udkom en kgl. Forordn. (23de Marts 1617), der bestemte, at de syv Valgmænd skulde tages fra alle Sogne i et Præstegjeld, dog stedse en mere fra Hovedsognet end fra de øvrige.