kunde faa dem. Efterhaanden er Menighedsvalget traadt i Kraft.
Af disse Ordinantsens Bestemmelser har en Levning holdt sig til vore Dage, nemlig den saakaldte Bispe-Examen for Ordinanderne. Denne Prøve var dengang af en særegen Vigtighed og i mange Tilfælde den eneste Embedsprøve for Datidens Geistlighed. Det maa nemlig vel erindres, at, skjønt Universitetet i Kjøbenhavn netop ved Reformationen tog et mærkeligt Opsving, varede det dog næsten et helt Aarhundrede, nemlig til 1629, inden Studier ved noget Universitet ener Testimonium derfra, end sige Noget, der kunde sammenlignes med vore Dages theologiske Embedsexamen, blev paabudt. Universitetsstudier ansaaes i hine Dage som en stor Anbefaling, som en Ræder og Ære for den, som havde Lyst og Raad dertil, men vare ikke nogen nødvendig Betingelse for at opnaa geistligt Embede. Endog en saa kundskabsrig og fremragende Mand, som Peder Claussøn i Undal har sandsynligvis aldrig besøgt noget Universitet. Capitlerne vare vel fra gammel Tid af forpligtede til at underholde nogle Studenter ved et Universitet, og nogle Nordmænd studerede derhos paa egen Bekostning dels i Kjøbenhavn, dels i Tydskland, fornemmelig i Rostock[1], men Massen af Præsteemner havde kun gjennemgaaet en af de faa Latinskoler, som fandtes
- ↑ See Matrikler over nordiske Studerende ved fremmede Universiteter, samlede og udgivne af L. Daae. (Under Pressen.)
