Side:Ludvig Daae - Geistliges Kaldelse i den norske Kirke efter Reformationen.djvu/16

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
12


Selve Valget foregik i den ældste Tid udentvivl paa den simpleste Maade, ja endog, hvor det lod sig gjøre, ved mundtlig Aftale mellem Sognepræsterne. Herpaa har Biskop Jens Nilssøn i sine indholdsrige visitatsbøger opbevaret os et Exempel. Den 9de September 1594 var der Bispevisitats paa Thoten, som dengang udgjorde et eneste Sognekald. «Om Morgenen lod Bispen der kalde alle Præsterne ind paa Kammeret til sig og talede med dem om en Provst, som skulde udvælges udi salig Hr. Carls Sted. Og der Bispen havde talet med dem derom og begjæret af dem, at de vilde kalde en, ginge de ud og raadsloge med hverandre og kaldede Hr. Torsten (Sognepræst til Gran) dertil. Derefter ginge de ind igjen til Bispen og sagde hannem dette, og han gav sit Samtykke dertil, at Hr. Torsten skal være Provst.«[1]

Endelig kan bemærkes, at Provstens Forretninger i Stiftsstæderne synes indtil Midten af syttende Aarhundrede at være udførte af Biskopperne selv. Var end nogen af Sognepræsterne i disse Byer Provst, har hans Funktion som saadan kun angaaet det omliggende Landdistrikt.[2]

  1. Thottske Haandskriftsamling paa det st. kgl. Bibl. i Kbhvn. No. 1581, 4.
  2. Navnlig vides dette for Throndhjems Vedkommende (L. Daae, Thj. St. geistl. Hist. S. 220).