Selve Valget foregik i den ældste Tid udentvivl
paa den simpleste Maade, ja endog, hvor det lod sig
gjøre, ved mundtlig Aftale mellem Sognepræsterne.
Herpaa har Biskop Jens Nilssøn i sine indholdsrige
visitatsbøger opbevaret os et Exempel. Den 9de
September 1594 var der Bispevisitats paa Thoten,
som dengang udgjorde et eneste Sognekald. «Om
Morgenen lod Bispen der kalde alle Præsterne ind
paa Kammeret til sig og talede med dem om en
Provst, som skulde udvælges udi salig Hr. Carls
Sted. Og der Bispen havde talet med dem derom
og begjæret af dem, at de vilde kalde en, ginge de
ud og raadsloge med hverandre og kaldede Hr. Torsten
(Sognepræst til Gran) dertil. Derefter ginge
de ind igjen til Bispen og sagde hannem dette, og
han gav sit Samtykke dertil, at Hr. Torsten skal
være Provst.«[1]
Endelig kan bemærkes, at Provstens Forretninger i Stiftsstæderne synes indtil Midten af syttende Aarhundrede at være udførte af Biskopperne selv. Var end nogen af Sognepræsterne i disse Byer Provst, har hans Funktion som saadan kun angaaet det omliggende Landdistrikt.[2]
