Side:Ludvig Daae - Efterretninger om Christiania Cathedralskole under Cancelliraad Jacob Raschs Rectorat.djvu/8

6

Ligesom de lutherske Theologer og Regjeringer i de første Par Aarhundreder efter Reformationen i Troessager vare alt andet end tolerante, og forlangte af alle Præster, at de skulde gjøre Afkald paa Ret til enhver personlig Formening om dette eller hiint Troesanliggende, saaledes var det, som stedse mest indskjærpedes Skolerne, ogsaa „Uniformitet“, der er Feltraabet ligefra Palladii Dage. Nogen individuel Stræben hos Lærerne blev ikke taalt, og til de Lærere, der (f. Ex. i lat. Grammatik) „understode sig at forfatte aparte Præcepta“ gjøres under Christian den Fjerde meget strænge Trudsler. Fra hans Tid af vare de fuldstændige Skoler inddeelte i 6 (sjelden 7) Lectier (eller „Leitser“,) ɔ: Classer, hvoraf 2^den Lectie af Grunde, som senere skulle fremstilles, dog ofte kun existerede paa Papiret. Den øverste af disse, hvilke samtlige havde sit Lokale i et eneste Værelse, benævntes Mesterlectie, ikke formedelst noget Disciplenes Mesterskab, som Mange feilagtig have meent, men fordi den betjentes af Skole-Mesteren (ɔ: Rector), hvem siden 1616 i de større Skoler tilforordnedes som Medhjælper en Con-Rector. Disse underviste ikke hver i sine Timer, neppe engang hver i bestemte Fag, men deelte Arbeidet saaledes, at Rector havde den hele Underviisning i Lectien de 3 første, Con-Rector de 3 sidste Dage i Ugen. (!) De øvrige Lectier havde hver sin i alle Fag docerende Lærer eller som han charakteristisk nok hedte „Hører“ (collega scholae). Desforuden havde Skolerne en Cantor, hvis Tjeneste dog stundom som f. Ex. i Christiania c. 1720 var forenet med en Hørerbestilling. De Personer, som omtales under Navn af custodes scholae) have vel svaret til vor Tids Pedeller, men fandtes dog ei i alle Skoler, i Throndhjem saaledes ikke for 1809. Om den